at vende tilbage igjen til Throndhjem, men indsatte rinder sin Rejse nordefter Sysselmænd i alle de Fylker, han kom forbi. Hvorledes disse Sysselmænd bleve modtagne, siges ellers ikke. Vintren (1179–1180) til bragte Sverre i Nidaros.
Da Vaaren kom, opbød Magnus fuld Almenning af alle Skibreder fra Lindesnes til og med Nordmøre, altsaa fra det vestligste af Agder, Rogaland, Hørdaland, Sogn, Søndfjord, Nordfjord, Søndmøre, Raumsdal og Nordmøre. Sverre paastod siden at Almuen ved denne Lejlighed nødtvungen maatte gjøre Krigstjeneste, og for en Deel kunde han vel have Ret, da Opbudet altid maatte komme ubelejligt. Hvad Sverres Sysselmænd gjorde derved, siges ikke; de have dog vel rimeligviis taget Flugten ved Magnus’s Ankomst. Forudsat at Magnus overalt fik de lovbestemte Skibe, vilde disses Antal udgjøre omtrent 100 Femogtyvesesser og 30 Tyvesesser, bemandede med henved 12000 Mand[1], dog var det vist langtfra, at alle de, der skulde, mødte frem; men han havde mange Høvdinger i sit Følge, nemlig Erkebiskoppen, Orm Kongsbroder, og dennes Halvbrødre, Arne Kongsmaags Sønner Nikolas – hvilken merkelige Mand ved denne Lejlighed aller først nævnes – og Philip, saavel som alle Lendermænd søndenfra Landet. Af disse Udrustninger – thi Sverre havde ogsaa under sin Side paa Toget til Bergen opbudt Leding – kan man aller bedst slutte, hvor ødelæggende og i alle Forhold indgribende Tronkrigene nu maatte blive i Sammenligning med forhen, da de i Regelen alene førtes med Huustropperne. Med hele denne Styrke drog Magnus nordefter og ind ad Throndhjemsfjorden, hvor han i nogle Dage blev liggende udenfor Stein (Stene) paa Bynesset. Der anføres i Sagaerne et gammelt Vers, som skal have været i Folkemunde paa den Tid, og hvor det heder at Ryger og Hørder, Filer (Indbyggerne af Fjale) og Sygner, Firder og Mører, Romsdøler, samt endelig Erkebiskoppen med hele Thrøndelagen fulgte Magnus. Dette sidste kan dog, da Sverre selv holdt til i Throndhjem og understøttedes af Befolkningen, ej være at forstaa om andre end Erkebiskoppens nærmeste Tilhængere og Undergivne, der ved hans Ankomst til Thrøndelagen samledes om ham. Hvad Forberedelser Sverre havde gjort til at møde dette Angreb, siges ikke; man erfarer kun af Fortællingens Gang, at han – hvad man ogsaa kunde vente sig af ham – var vel belavet derpaa, og at han maaskee har udvidet eller forbedret Verkerne ved Træborgen saaledes at Byen nu var bedre befæstet, og, for saa vidt Befæstningerne
- ↑ Se angaaende Ledingsskibenes Antal og deres Bemanding ovenfor II. S. 981. Da Skibrederne af Agder vestenfor Lindesnes neppe udgjorde flere end tre, kunne Skibene derfra ej synderlig komme i Betragtning.
