han samlede sine sidste Kræfter, og hug Asser tvers over Ansigtet, saa det baade blev et stort og stygt Saar, derpaa satte han sig ned, og segnede bag over. De fleste af dem, der stode ham nærmest, faldt ligeledes. Flugten blev almindelig over den hele Hær. Kong Magnus kom, idet han flygtede, forbi det Sted, hvor hans Fader laa, med Ansigtet op ad. Han bøjede sig over ham, og kyssede ham, med de Ord: „vi skulle samles igjen, Fader min, paa Glædens Dag.“ Jarlen rørte paa Læberne, men mægtede ikke at tale, og Magnus maatte skynde flg bort, for at frelse sit Liv, efterladende sin Fader, som strax derpaa udaandede sit sidste Suk, blandt Fienderne. Han og en Deel af hans Krigere søgte ned til Byen, hvor han var heldig nok til at slippe ud paa sin Faders Skib, Roden, og undkom paa det ud af Elven. En heel Deel derimod naaede ikke Skibene, men bleve trængte lige ned mod Elven, hvor nogle faldt, andre sprang ud og druknede, nogle fik beholde Livet. Bjørn Bukk vilde svømme over til Skellinghellen, men tyngedes ned af sin Brynje og sank[1]. Overhoved var Mandefaldet i Kongens og Jarlens Hær forholdsviis stort, især mellem Høvdingerne. Blandt dem, som faldt paa Ageren, nævnes Lendermændene Sigurd Nikolassøn, Jon af Randeberg, Ivar Herre, Botulf af Fjordene med sine tvende Sønner, Ivar Sveinssøn, Guthorm Snerill, og henved 60 Hirdmænd[2]. Sverre tog de fleste af de fiendtlige Skibe, deriblandt ogsaa Olafssuden, som Kong Magnus selv havde styret, ligeledes fik Birkebeinerne nu de Skibe tilbage, som de selv for faa Dage siden havde forladt. Sverre havde vundet den fuldstændigste Sejr (19de
Juni 1179)[3].
Hvor gammel Erling Jarl var, da han faldt, siges ikke nogensteds.
- ↑ Det er tydeligt nok at see, at den Deel af Magnus’s Hær, der ikke med ham kom ned i Byen og naaede Bryggerne, trængtes af de fremstormende Birkebeiner forbi Kirken lige ned til Elven ovenfor den daværende Kongsgaard, eller til den ydre Deel af det nuværende Marine-Etablissement, siden det heder, at Bjørn Bukk vilde svømme over til Skellinghellen: dette er nemlig det Klippeskjær over paa Baklands-Siden, strax søndenfor Broen, hvis nuværende Navn „Skjeringhylla“ eller „Skjelinghylla“, kun er en Forvanskning af hiint. Dette Skjer ligger omtrent lige overfor Indgangen til Marine-Etablissementet, eller i Forlængelsen af den Linje, Domkirken danner fra Vest mod Øst. Da Jarlens Skib, som det synes, laa øverst, har dette været Aarsag til, at Magnus kunde naa det og slippe bort derpaa. Fra de fleste øvrige Skibe maa derimod de Flygtende være blevne afskaarne.
- ↑ Blandt dem, der faldt paa Ageren med Jarlen, nævner Orkneyingasaga S. 406 ogsaa Ivar Galle, hvis Moder var en Datter af den orkneyske Høvding Haavard Gunnessøn. Dette er dog urigtigt, da Ivar faldt Aaret efter paa Ilevollene, se nedenfor, S. 114.
- ↑ Sverres Saga, Cap. 32–36. Dagen, naar Slaget stod, nævnes ej i Sagaen, men derimod i det gamle islandske Kalendarium, der er aftrykt bagved
