over denne, men Birkebeinerne forfulgte ham hiinsides Broen ligetil Gjerdet mellem Bro-Enden og Byen. Her kom Kong Magnus til med sin Trop, og Birkebeinerne nødtes derved til at trække sig tilbage over Broen. Begge Parter begyndte nu at skride paa hinanden over Elven, men Jarlen befalede sine Mænd at sætte sig ned paa Kalvskinds-Ageren udenfor Skudvidde, og see til, hvad Birkebeinerne toge flg fore. Sverre og hans Mænd satte sig ligeledes ned hiinsides Elven langs Bakken ved Sandbrinken, og saaledes blev man paa begge Sider siddende langt ud paa Dagen. Kong Magnus’s Mænd lode sig bringe Øl fra Byen. Mange af dem, der havde Buer, gik saavel paa den ene som paa den anden Side frem og skøde over Elven paa hinanden, saa at nogle bleve saarede paa begge Sider. Da det var ledet heelt til Noon (Kl. 3), gik Gudlaug Vale, Sverres Stallare, med et Skjold foran sig hen til Bro-Enden, og raabte over til Kong Magnus’s Mænd, at han havde et Par Ord at sige dem, om Nogen vilde høre ham. Ivar Horte gik ned til Broen og sagde at han var rede til at høre. Gudlaug bad ham da i Kong Sverres Navn forelægge Kong Magnus og Erling Jarl følgende tre Forslag: enten at de, efter at Sverre behørig havde trukket sig tilbage, gik over Broen til Sprotevollene, hvor begge Parter siden skulde stille sig i Fylking som de bedst kunde, og prøve Lykken i aaben Kamp; eller, om Magnus og Erling ikke vilde dette, at de da gik ud til Borgen – saa kaldtes en Befæstning, fornemmelig af Træ, som Erkebiskop Eystein, sandsynligvis strax efter Sverres første Besøg i Throndhjem 1177, havde ladet opføre paa den smale Hals ude ved Ilen[1] – og fylkede der i god Ro, hvorpaa Birkebeinerne skulde gaa over Broen og holde Slag med dem; eller endelig, hvis dette heller ikke fandt Bifald, at de gik ud til Øren til sine Skibe, fylkede der, og ventede paa Birkebeinernes Angreb, thi Kong Sverre ønskede under alle Omstændigheder helst at holde et ordentligt Slag. Da Gudlaug havde endt sin Tale, gik Ivar tilbage til sin forrige Plads og derfra til Jarlen, ved hvis Side Kong Magnus laa og var falden i Søvn. Ivar fremførte det ham overdragne Erende: Jarlen klappede sin Søn paa
Ryggen og bad ham vaagne, for at høre nogle Forslag fra Sverre Prest. Da Magnus havde hørt dem, bad han sin Fader vælge. Jarlen sagde det var rimeligere at han satte Sverre Prest Vilkaar, end denne ham, og at han ikke vilde vælge nogen af Delene. Med denne Besked gik Ivar
- ↑ Det vil sige, hvor Volden og Skandsporten endnu ere. Det siges udtrykkeligt i Sverres Saga Cap. 58, at Erkebiskop Eystein havde opført Træborgen, og eftersom der ved Sverres andet Besøg i Nidaros 1178, da Eystein forsvarede Byen, ikke var Tale om at angribe denne fra Landsiden, medens Sverre derimod første Gang netop kom ind fra den Kant, maa man antage at Befæstningen i Mellemtiden er bleven anlagt.
