Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
97
1179. Magnus, Erling og Sverre i Throndhjem.


han og Kong Magnus med den største Deel af Hæren skulde drage nordefter. Dette skede. Da han og Magnus kom til Nordmøre, fik de spurt at Sverre var sejlet ind fra Havet mellem Smølen og Ædø, og derfra lige ind til Knarreskeid, der maa have ligget nær ved Knarrevik paa Tustern, ved Sundet mellem denne og Stabben[1]. Derfra fortsatte han Farten langs Throndhjemsleden, og ind ad Fjorden lige til Byen, hvor han strax lagde til ved Bryggerne. Magnus og Erling fulgte efter.

Da Sverre og hans Mænd saa de fiendtlige Sejl, og at de allerede vare temmelig nær Byen, lod han blæse til Troppe-Møde, og sagde til sine Mænd, at han vilde gaa fra Skibene, og at ingen skulde understaa lig at tage mere med end sine Vaaben og Klæder, som han gik og stod i. Birkebeinerne adløde uden Knurr, væbnede sig, og gik op i Byen, medens Skibene laa fuldt tjeldede ved Bryggerne, med Køjerne i Rummet og Halvrumskisterne med Nøglerne i Laasene paa Dækket. Sverre roste ogsaa sine Mænd for den hartad exempelløse Uforsagthed, hvormed de havde forladt deres Gods og Skibe, og sagde, at det enda ikke var saa vist, hvo af begge Parter der vilde nyde godt af den andens Gods eller Klæder. Da Magnus og Erling roede ind i Elvemundingen, gik Birkebeinerne over Broen[2]. Magnus’s og Erlings Mænd lagde ikke til ved Bryggerne, men ude ved Bratøren, nedenfor Skibekrogen[3]; der gik de i Land. Ved Landstigningen snublede Jarlen saa at han faldt paa Knæ, og tog for sig med Hænderne, men sagde strax, efter det gamle Ordsprog: „Fald er Fartens Held.“ Siden gik de, efter som enhver kom i Land med sit Mandskab og var marschfærdig, op ad Gaden (Kjøbmandsgaden), Jarlen var den første, og da han kom op om Christkirkegaarden og videre forbi Biskopsgaarden til Broen, saa han Sverres Merke stevne raskt hen ad Alfarvejen, der førte op til Klæbo. I den Tanke at Sverre og de fleste af hans Folk fulgte med, søgte Jarlen op over Broen til Sprotevollene, som Sletterne ved Elgeseter da kaldtes, for om muligt at indhente Troppen og faa fat paa nogle af de bagerste. Men han tog Fejl; thi Sverre havde med sin Hovedstyrke lagt sig i Bagbold i et lidet Dalføre strax ovenfor den nedre Sandbrink, og Erling vidste ikke af, førend Birkebeinerne med eet løb op og angrebe ham. Han maatte da vige tilbage til Broen, og

  1. Der staar nemlig i Flatøbogen, hvis Læsemaader i geografisk Henseende som oftest ere de bedste: „udenfra forbi Ædø og laa nordenfra til Knarreskeid“.
  2. Det maa fremdeles erindres, at Broen dengang laa længer oppe end nu, nemlig lidt østenfor Biskopsgaarden (ved Kongsgaarden) og over til Sletten ved Elgeseter, de saakaldte Sprotevolle.
  3. Skibekrogen var, som det tidligere er viist, strax nedenfor Bryggerne, mellem dem og Bratøren, der igjen var den yderste, østligt mod Elven vendende Deel af Øren.