(Peterskastale), Bernhardshospital oppe paa Fjeldet, Etroubles (Thrælathorp), Aosta (Augusta), St. Martin (Martinkamre), Ivrea (Joforea), Vercelli (Fridsæla), Pavia (Papey), Piacenza(Plazinza) Borgo St. Domnino (Domniborg) Borgo Val di Tarv (Tarsborg), her skal man over Mundbardfjeldet (Apenninerne), siden kommer man til Pontremoli (Montreflar), Luna, og Sandstrækningerne ved denne By, hvorefter der opregnes Luna, Pisa, og flere mindre Byer, Siena (Senunt), Aquapendente (Hangandaborg), Montichielli (Clement), Bolsena (Christineborg). Montefiascone (Flasconsborg), Viterbo (Boternisvorg), Sutri (Sutaren mykle) og Sutaren lille, nærved „Feginsbrekken“ nordenfor Rom[1]. Hvor „Vivilsborg“ omtales, tilføjes der: den var stor førend Lodbrokssønnerne brøde den ned, men nu er den liden[2].“ Ved Vevay eller Fivizeborg bemerkes, at alle Ultramontanernes Veje der støde sammen, Frankernes, Flæmingernes, Valernes (d. e. Franskmændenes), Englændernes, Saxernes, Nordmændenes. Hvor Hospitalet paa St. Bernhard omtales tilføjes der at der og er et St. Peters Hospital paa Fjeldet (nu kun kaldet l’hôpital, en Miils Vej fraBernhardshospitalet) hvor der ofte ved Olafsmesse om Sommeren (29 Juli) ligger Sne paa Klipperne og Iis paa Vandet. Mellem Pavia og Piacenza, heder det, løber den store Aa Po (Padus), og her støder man sammen med den Route, der kaldes Iliansvejen (nemlig Vejen over Ilanz i Graubündten samt videre over Splügen[3]. Om Sandsletterne ved Luna tilføjes: man har 10 Mile at rejse over disse vakre Sandsletter; der ere Borge paa alle Kanter og en saare vid Udsigt. I Luna paastaa nogle at den Ormegaard er, hvor Gunnar (Gjukessøn) blev indsat; her støder ogsaa Routen fra Spanien og Sant Jago til. I Pisa, siges der, lægge Kjøbmændene til med deres Dromunder fra Grækenland, Sicilien, Ægypten, Syrien og Afrika. Siena siges at være en god Borg og berømmes for sin vide Udsigt; „der,“ tilføjes der, „ere Kvinderne særdeles smukke.“ Roms fornemste Kirker opregnes og beskrives temmelig udførligt. Pantheon nævnes under Navn af Allehelgenskirken og siges at være stor, herlig og aaben oventil som den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Peterskirken (Basilica Sancti Petri) kaldtes Apostelen Peters „Kauphús“[4]. Fra Rom fortsættes
- ↑ Feginsbrekken (Glædebakken) synes man at have kaldet enhver Bakke, hvorfra man havde den første Udsigt til den By som var Rejsens Maal, saaledes Feginsbrekken paa Steinbjergene ved Throndhjem, se ovenfor S. 100.
- ↑ Om Lodbrokssønnerne og Fortællingen om deres Bestormelse af Wiflisburg, se ovenf. I. 1. S. 369.
- ↑ Eller ogsaa Vejen fra Bourg St. Gilles, se ovenfor S. 817.
- ↑ Dette er sandsynligviis et Forsøg paa at oversætte Ordet Basitica, der egentlig betegner et Domhuus, Thinghuus, men ogsaa Børs; Werlauffs Symbolæ 46.
