endnu hyppigere. Foruden Rom var Sant Jago de Compostella i Spanien det Sted, som hyppigst besøgtes. Fra Aaret 1173, da Erkebiskop Thomas Becket blev kanoniseret, gjorde man ogsaa hyppige Andagtsrejser til hans Grav i Canterbury. Vi have endnu nøjagtige Optegnelser over de Rejserouter, vore Forfædre plejede at selge, deels til Spanien og Italien, deels til det hellige Land, i Løbet af det 12te og 13de Aarhundrede. Disse Optegnelser skulle oprindelig have været forfattede af Abbed Nikolas i Thingeyre, der levede omkring 1155. De indskrænke sig ej overalt til en tør Angivelse af Navne; hist og her er der indstrøet Bemerkninger, som vidne om, at Pilegrimene have rejst med aabent Øje for Naturen og Kunstens Merkverdigheder, og tillige med Sands for den historiske Interesse, der hvilede over dette eller hiint merkelige Sted. Vi ville her i al Korthed betragte disse Rejserouter noget nærmere, da de i flere Henseender ere charakteristiske og oplysende. „Fra Norge“, heder det, „rejser man først til Aalborg i Danmark. Romfarerne sige at der er 2 Dages Rejse fra Aalborg til Viborg, derfra en Uges Rejse til Hedeby som er tæt ved Slesvig, og derfra igjen en Dags Rejse til Eideren (Øgesdør), hvor Danmark, Holsten, Saxland og Vendland mødes“. Man seer at Rejsen ikke gik synderligt hurtigt. „Fra Eideren er der en Dagsrejse til Itzehoe (Heitsinnabø), hvorefter man sætter over Sax-Elven (Elben) til Stade“. Om Saxland gjøres her den Bemerkning, der neppe synes at tilhøre det 12te Aarhundrede, men snarere er indskudt i det 13de: „Der er Folket mere end almindeligt belevent (kurteisust) og Nordmændene tage meget efter deres Skikke“. „Fra Stade“, siges der, „er der 2 Dages Rejse til Verden“, fremdeles opregnes de Byer, hvorigjennem Rejsen falder, Nienburg (Nyborg), Minden (Mundiuborg), Paderborn (Paddubrunnar) og Mainz. Ved Minden, siges der, skiftes Tungerne, hvilket vel skal betegne, at her ophører det egentlige Nedertydske eller gammelsaxiske, og det højtydske begynder at ytre sig. Mellem Paderborn og Mainz regnes 4 Dagsrejser; paa Vejen, siges der, kommer man til Gnitaheden, hvor Sigurd dræbte Ormen Favne. Man kan og, siges der, drage en østligere Vej fra Stade til Mainz, over Horsefeld, Walsrode (Valsoborg) Hannover (Hanabruinborg), Hildesheim, Gandersheim, Fritzlar (Fridla), Arensborg. De to sidst nævnte Veje, heder det, ere de, som Nordmændene hyppigst tage, dog er der endnu en tredie fra Norge umiddelbart til Søs til Frisland, derfra til Deventer eller Utrecht (Trekt); her tager man den første Stav og Skreppe, og drager over Køln til Mainz. Fra Mainz opregnes Stederne videre saaledes; Speier (Spir), Selz (Selisborg), Straßburg (Stransborg), Basel (Boslaraborg), Solothurn (Solatrar), Wiflisburg (Vivilsborg), Vevay (Fivitzuborg) ved Martins (Murtens) Vand, St. Maurice (Mauriziusborg), St. Petersborg
