eller Gejstlige vedkommende Sager m. m. var endnu ikke fuldkommen afgjort, men kunde egentlig blot betragtes som hvilende, uagtet Gejstligheden øjensynligt allerede havde faaet Overtaget, og Kongemagtens Bestræbelser for at beholde den Myndighed, som den tidligere havde udøvet, bleve svagere og svagere. Navnlig maa Biskoppens Rettighed til at besætte alle ringere gejstlige Embeder være bleven anerkjendt, siden vi finde den udtalt i Christenretterne fra denne Tid. Gejstlighedens Indtægter maa fremdeles have været i Tiltagende, eftersom Kirkegodset stadigt forøgedes deels ved testamentariske Dispositioner, deels ogsaa ved Sagefald. Biskopsstolene i Norge maa have været langt indtægtsrigere end de paa Island, og endnu mere end den færøiske og grønlandske. Derimod have den orknøiske og maaskee den syderøiske neppe været daarlige, siden der med dem endog vare Domkapitler forbundne.
Om Domkapitlernes Størrelse og Organisation er der i det foregaaende er talt. Man maa antage, at de ved det Tidspunkt, hvormed vi her standse, maa have antaget den Form, som de senere bibeholdt indtil Reformationen[1]. Kong Haakon Haakonssøns Barndomshistorie viser os, at der fandtes Skoler ved Domkapitlerne baade i Nidaros og Bergen. At de ogsaa fandtes ved de øvrige Domkapitler i Landet, maa ansees afgjort, men det er uvist, hvorvidt de ved dem alle oprettedes fra først af, eller senere indstiftedes. „Skolemesteren“ (rector scholæ) var selv en af Chorsbrødrene, og til hans saavelsom Skolens Underhold laa der særskilte Præbender. Fortiden Kapitlerne ved Domkirkerne fandtes der maaskee
- ↑ Se ovenfor, II. S. 874 fgg., saavel som Keyser, l. c. S. 447, 448. Da vi ej besidde noget særskilt Fundationsdokument for noget af de norske Kapitler, hvoraf man nøjagtigt kan see Organisationen, er det af ikke ringe Interesse, at man fuldstændigt besidder Fundatsen for Domkapitlet paa Katanes, af den indebrændte Biskop Adams Eftermand Gilbert. Thi da Biskopperne ved alle de øvrige skotske Kapitler kun havde Sæde og Skemme i Kapitlet som simpel Kanonikus, uden noget Fortrin for de øvrige Medlemmer, medens Biskoppen af Katanes derimod, ligesom de norske Biskopper, sees at have haft Forsædet, er det ej usandsynligt, at det orknøiske Kapitel mere har tjent Gilbert til Mønster, end de skotske; hvori man ogsaa bestyrkes af den nøje Sammenhæng, hvori Orknøerne og Katanes stode med hinanden. Og da nu igjen det orknøiske Kapitel rimeligviis var indrettet som de øvrige norske, opstaar der en ikke ringe Sandsynlighed for, at det katanesiske i det væsentlige stemmede overeens med disse. Dokumentet er aftrykt i Bannatyne Miscellanies III. S. 17, flgg. Kapitlet bestod af ti Medlemmer, Biskoppen og Abbeden af Scone iberegnede, hvilken sidste, som det synes, altid skulde besidde dette Kanonikat. Biskoppen skulde være Kollegiets Hoved; af de øvrige 8 skulde fem have højere Værdighed, nemlig Dekanus, Præceptor, Kantsler, Skatmester og Archidiakonus; disse fem, saavel som Biskoppen og Abbeden i Scone, kunde holde indviede Prester som Vikarer; de tre øvrige kunde blot holde Diakoner. Til Skole sees i dette lille Kapitel intet at være henlagt. Biskoppen havde Indtægten af ser Sognekirker; de øvrige Dignitarier ligeledes af flere end een Kirke, de tre ringere kun af hver sin Kirke. Til Kapitlets Kommune eller fælles Bordhold vare tvende Kirker og noget Jordegods henlagt.
