sig Reykjaholt overdrage af Salmund og Helga, uanseet at de forhen havde overdraget det til Gissur[1].
Det var imidlertid ikke Gissurs Agt at finde sig i et Forlig, hvis Indhold, om end Biskoppen afsagde Dommen, dog nærmest maatte falde ud til Urøkjas Fordeel. Han havde, som det synes, allerede udkastet Planen til Urøkjas Undergang, og et bekvemt Middel dertil frembød Kløing Bjørnssøns Drab, hvilket Broderen Orm erklærede at ville paatale. Gissur og han havde i den Anledning et Møde den følgende Paaske, og uagtet det nærmest skulde synes, som om det nu indgangne Forlig udjevnede alle Tvistepunkter mellem Gissurs Parti og Urøkja, og som om Biskoppens forventede Dom ligesaa vel skulde vedrøre Kløings, som Snorres Drab, erklærede Gissur dog strax, at Sagen angaaende Kløings Drab var det nærværende Forlig uvedkommende. Umiddelbart derefter begave de sig begge nord til deres Frænde Kolbein unge, for nærmere at overlægge med ham. Sandsynligviis har det Hele allerede forud været aftalt mellem Gissur, Kolbein og Orm, for at den skjendige Plan kunde bringes i Udførelse hvorom vi strax nedenfor skulde berette. Gissur var ikke den, der forsmaaede List og Svig, hvor Magten ikke kunde hjelpe ham frem. Og for des bedre at bedaare Urøkja paatog Kolbein sig at underhandle med ham, da Urøkja havde ubetinget Tillid til ham som sin Svoger, medens han derimod nærede den største Mistanke mod Gissur. Kolbein sendte først Bud til Urøkja, med Anmodning om at tilbyde Orm billigt Forlig, eller i det mindste love at indfinde sig til et Møde for at underhandle. Urøkja lod svare, at han intet havde imod at vise Orm al mulig Ret og Billighed, men at han aldeles ikke vilde indfinde sig til noget Møde, hvor Gissur var tilstede, da han ingen Tillid havde til ham. Orm vilde derimod ikke høre om noget Forligsmøde, uden at netop Gissur skulde være tilstede, og saaledes afbrødes Underhandlingerne. Imidlertid tilbød Orm Kolbein en betydelig Pengesum, for at han skulde hjelpe ham til at faa et Forlig efter Ønske, og Kolbein var lav nok til at modtage Tilbudet. Da Orm var kommen hjem, indstevnede han strax Drabssagen til Althinget, og paa dette Thing, hvor saavel han selv som Gissur indfandt sig med store Følger, medens Kolbein, ligeledes heel mandsterk, indtil videre tog sit Tilhold paa Reykjaholt, overdrog Orm sit Søgsmaal mod Urøkja til enkelte af Kolbeins Heredsmænd; da dette var skeet, forlode Orm og Gissur Thinget, og droge med 240 Mand til Borgarfjorden, hvor de opsloge sine Telte ikke langt fra Reykjaholt, ved Hvitaa. Kolbein sendte nu sin og Urøkjas fælles Svoger Bødvar i Bø til Urøkja[2], og lod ham hilse, at
