Mænd vare samlede paa Gaarden. Alle disse maatte ligge med deres Vaaben ved Siden den følgende Nat, og selv klædte han sig ikke engang af. Samme Nat fik han et Iilbud om Kløings Drab, og om at Urøkja nærmede sig med en stor Skare. I Hast lod han nu alle Mænd staa op og væbne sig, og begav sig strax med Størstedelen af dem til Skaalholt, idet han kun lod nogle faa blive tilbage for at bringe alt hans Løsøre ind i Kirken, og siden følge hans Moder Thora til Skaalholt. Da Gissur kom til Skaalholt, gik han lige til Biskop Sigvards Seng, vækkede ham og bad om hans Bistand. Biskoppen lovede ham al den Hjelp, som det stod i hans Magt at yde, og Dagen efter blev der, efter Overlæg mellem Biskoppen, Gissur og Loft Biskopssøn, sendt Bud til alle Kanter, for at samle Folk. Ligeledes blev en rask ung Mand sendt Urøkja imøde for at udspejde hans Ferd og give ham falske Efterretninger om hvor Gissur var at finde. Dette lykkedes saa godt, at Gissur vandt tilstrækkelig Tid til at samle det nødvendige Antal Folk, og da Urøkja kom til Skaalholt, fandt han Gissur fuldkommen forberedt til Forsvar. Biskoppen sendte to Prester til Urøkja og lod ham spørge, om han ønskede Forligsmegling. Urøkja erklærede sig vel tilfreds med at Biskoppen meglede, og der blev virkelig stillet Gisler fra begge Sider, medens Biskoppen underhandlede. Dette ledede dog ikke strax til noget Resultat, thi medens Urøkja tilbød at underkaste sig Biskoppens Dom, fordrede Gissur at Sagen skulde indankes for Kong Haakon; herpaa vilde Urøkja, som rimeligt var, ej indlade sig. Gislerne gik hver til sit, og Biskoppen vendte tilbage med den Besked, at en Kamp var uundgaaelig, og at alle maatte stride som de bedst kunde; selv lovede han at stride med de Vaaben, han havde, og tillod alle de tilstedeværende Gejstlige for denne Gang at kæmpe til Gissurs Forsvar. Der begyndte nu en heftig Kamp, som mest synes at have heldet til Urøkjas Fordeel, da Biskoppen i fuld Ornat, med Staven li den ene Haand, Bog og Kjerte i den anden, kom ud af Kirken i Spidsen for sine Klerker, og lyste Ban over Urøkja og alle hans Mænd. Medens de nærmest staaende ved dette Syn holdt inde med Kampen, for ikke at tilføje Biskoppen og hans Klerker nogen Skade, gjentog Urøkja sit tidligere Tilbud om Forlig, naar han opnaaede saadanne Vilkaar, som han kunde være tjent med. Biskoppen modtog Tilbudet, bød at Kampen skulde ophøre, og sprang selv, forat paaskynde dette Bud, meget kjekt op paa Mønen af et Huus i den tætteste Steenregn, der ophørte, saa snart man kjendte ham. Ogsaa Gissur erklærede sig nu villig til at underkaste sig Biskoppens Dom, og man tilsvor hianden gjensidigt Grid, hvorefter Biskoppen løste Urøkja og hans Mænd af Bannet, og Urøkja kort derpaa vendte tilbage til Vestlandet, idet han paa Vejen gjennem Borgarfjord-Egnen lod
