Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1024

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
1006
Haakon Haakonssøn.

hvor der udførligere tales om den norsk-islandske Videnskabelighed og Literaturs Tilstand paa Borgerkrigenes Tider. Vi fortsætte her Beretningen om de i den nærmeste Forbindelse med Snorres Fald staaende Begivenheder.

151. Urøkja søger at hevne Snorre. Kløing Bjørnssøns Drab.


Da Snorre ikke efterlod nogen egtefød Søn, var Urøkja hans nærmeste Adile eller Eftermaalsmand, men det lader til at .Gissur med Flid gav sig Mine af at oversee ham paa Grund af hans uegte Fødsel. Han tilbød ham ingen Bod, lod sig endog Arven efter Snorre overdrage af dennes Fuld-Syster Helge og hendes Mand Salmund Austmand, og satte Kløing Bjørnssøn til at tage vare paa Reykjaholt. Desto mere maatte Urøkja føle sig opfordret til at tage Hevn, og da han havde ventet til henimod Juul uden at høre nærmere fra Gissur, samlede han Folk, og drog i Spidsen for en Skare af henved 360 Mand sydover, for at hjemsøge baade Kløing i Reykjaholt, og Gissur i Tunga[1]. Sturla Thordssøn fulgte med. Uagtet Kløing halv om halv var belavet paa et Angreb, og derfor baade havde sat Hestvagter ud, og samlet mellem 30 til 40 Mand paa Gaarden, lykkedes det dog Urøkja at komme ubemerket til Gaarden, og trænge ind i det sterke Virke, som Snorre havde ladet opføre omkring Husene, førend en eneste kunde sætte sig til Modværge. Det var for sildigt at tænke paa Forsvar, og da Urøkja ledsaget af Sturla fra Skaalens Tag raabte ned gjennem Ljoren og opfordrede Kløing til at nedlægge Vaabnene og overgive sig, føjede han sig derefter, uden at Urøkja tilstod dem Grid for længere Tid end den næstfølgende Dag, som var første Juledag, og hvis Hellighed han ej vilde krænke ved Blodsudgydelse. Flere, hvoriblandt Sturla Thordssøn, bestræbede sig ivrigt for at faa Urøkja til at skaane Kløings Liv, men forgjeves; da anden Juledag kom, lod han ham dræbe, men skjenkede alle hans Mænd Livet, og nøjede sig med at afvæbne dem. Derpaa fortsatte han Toget mod Gissur, forsterket med en heel Mængde Folk fra Borgarfjorden, og med saa meget større Haab om Held, som det havde lykkets ham at fange tvende af Gissur udsendte Spejdere. Men Gissur var altfor varsom til at lade sig overrumple. Nytaars Aften havde han et stort Drikkelag, saa at henved 80 haandfaste

  1. Tunga eller Biskopstunga, hvor Gissur boede denne Vinter, laa omtrent en Mils Vej nordenfor Skaalholt, og ligesaa langt i nordvest for Rune, hans Fædrenegaard, altsaa i samme Hered.