følgende Vaar, og som blev haard nok, da enhver, der havde taget Deel i Kampen mod Thorleif, dømtes til at betale ti, fem, eller 2 Hundreder, alt efter som de havde begaaet Drab, givet Saar, eller kastet Steen. Snorre opførte sig fuldkommen som Herre over Sturlas forrige Besiddelser, medens Urøkja underlagde sig alt, hvad han tidligere havde haft. Solveig, for hvem disse Forhold maatte være højst ubehagelige, rejste over til Norge med alle sine Børn, overladende Snorre Bestyrelsen af Saudafell; Snorre overdrog det igjen med alle Godsets Tilliggelser til Sturla Thordssøn, hvilken han ogsaa overlod Trediedelen af Snorrunge-Godordet. Herover var Urøkja mindre tilfreds, da han allerede ejede den tredie Part af Godordet, og nu gjerne havde føjet saavel den anden Trediedeel dertil, som Saudafell til sine øvrige Besiddelser. Men hans Fader Snorre var ham just da noget mindre venligt stemt, fordi han havde søgt at unddrage en af Thorleifs Fiender fra den ham tiltænkte Straf[1]. Sturla, der nys havde indgaaet Egteskab med Helga, Broderdatter af den rige og anseede Prest Snorre Narvessøn paa Skard[2], havde, rimeligviis ved denne Lejlighed, af sin Broder Bødvar faaet den Trediedeel af Snorrungegodordet, som denne havde arvet, saa at han altsaa nu besad to Trediedele, og maatte ansees som en formaaende Mand. Hans Ophold paa Saudafell blev imidlertid ikke langvarigt, da Snorre neppe et Aar derefter anmodede ham om at overlade det til Sighvats yngste Søn Tume, hvilken Snorre nu, hvad enten det var oprigtigt meent eller ej, ivrigt beskyttede, og fik gift med en Syster af Hallveig Ormsdatter. Sturla flyttede til Stadarhool, som hans Hustru Helgas Morbroder, Presten Paal Hallssøn, overlod ham til Beboelse. Urøkja søgte strax efter ved Kroglove ogsaa at saa Sturla jaget fra Stadarhool, og da Sturla, som havde Retten paa sin Side, ikke vilde give et Haarsbred efter, saa det ud til at skulle komme til aabenbar Fejde mellem Frænderne: da Urøkja, merkeligt nok, i et Slags Anstød af Ædelmodighed eller maaskee og i Følelsen af at trænge til saa mange Venner som muligt, afstod fra sin uretmæssige Fordring, og tilbød Sturla sit Venskab, hvilket denne oprigtigt modtog. Dette Venskab vedvarede siden uforandret[3].
- ↑ Dette var Gisle paa Raudasand, der havde taget virksom Deel i Kampen paa Bo, men ikke engang havde villet indfinde sig paa Saudafell efter Snorres Tilsigelse for at ingaa Forlig.
- ↑ Snorre Narvessøns eller, som han kaldtes, Skards-Snorres Broder var Thord, gift med hiin Joreid Hallsdatter, om hvilken der ovenfor er talt (S. 855); Thords og Joreids Datter var Helga.
- ↑ Sturlunga Saga VI, 23–28.
