ligt nærværende. — Hbr. 4, 13[1]; Ap. Gj: 15, 18[2]; Ps. 94,9[3]; 139, 1 f.[4]; Mt. 6, 8[5].
b) Som en personlig Gud har Gud dernæst også Vilje. Han har uindskrænket Magt til at sætte alle sine Beslutninger igjennem; dette fører os til Begrebet om Guds Almagt, som altså består deri, at han kan alt, hvad han vil. Det nytter altså ikke at indvende mod Guds Almagt f. Eks., at han jo ikke kan synde, at han ikke han gjøre Gjort ugjort o. s. v. Dette indskrænker ikke Guds Almagt: thi han vil det netop ikke. Eller vilde det være en Forøgelse af Guds Magt, om han kunde synde? Lad os rådføre os med vor egen Erfaring og spørge, om Synden forøger vor Frihed? Nej, den indskrænker den, den binder vor Frihed. — 1 Mos. 6, 6 heder det: „Da angrede Herren at han havde skabt Mennesket.“ Indskrænkes ikke Begrebet om Guds Almagt (ligesom også Begrebet om Guds Visdom), når der tillægges Gud Anger? Den, som angrer, ønsker jo at gjøre noget ugjort eller anderledes gjort, fordi han første Gang ikke havde kunnet gjøre det så godt, som han gjerne havde villet. Er dette Betydningen af den guddommelige Anger, da indskrænkes ganske vist Begrebet om Guds Almagt. Men i denne Betydning angrer Gud ikke, thi „han er ikke et Menneske, så at han angrer“ (som et Menneske). 1 Sam. 15, 29. Guds Sindelag, da han besluttede at udrydde den ugudelige
Slægt, har nogen Lighed med den menneskelige Sindsstem-
- ↑ Ingen Skabning er usynlig for Guds Åsyn.
- ↑ Gud kjender fra Evighed af alle sine Gjeringinger.
- ↑ Mon han, som planter Øret, ikke skulde høre? eller han, som danner Øjet, skulde han ikke se?
- ↑ Herre, du ransager mig og kjender (mig) — — — du forstår min Tanke langt fra.
- ↑ Eders Fader ved, hvad I har behov, förend I beder ham.
