skaber. Når vi her i Fremstillingen af Guds Væsen og Egenskaber går ud fra Guds Væsen for deraf at slutte os til Egenskaberne, da er dette det Omvendte af den Vej, Erfaringen går; men det er den samme Vej, som vi gjerne går, når vi fremstiller Begreber. Når vi udtaler en Tings Begreb og således søger at gjøre dens indre Væsen erkjendeligt, da har dette til sin Forudsætning, at vi først hos os selv har gjort os bekjendt med dette Begrebs enkelte Kjendemærker. Vi vil også få at se, at vort Begreb om Guds Væsen vinder i Fylde og Liv under Betragtningen af hans Egenskaber.
Vi vil nu søge at komme til en Erkj endelse af Guds Egenskaber ved efterhånden at betragte de enkelte Sider af hans Væsen, som vi har erkjendt i det Foregående, i Forhold til Verden. Egenskaberne vil da samle sig i tre Hovedgrupper efter de tre Hovedbestemmelser, vi har fundet i Guds Væsen.
1. Vi kan gjerne begynde med den Bestemmelse, vi sidst beskjæftigede os med under Betragtningen af Guds Væsen, nemlig hans Uendelighed.
a) Tænker vi os først Guds Uendelighed i Forhold til Tiden, da må vi sige: er Gud uendelig, da er han uindskrænket af Tiden, han er ganske uafhængig af al Tid og alle Tidens Omskiftelser Ps. 90, 2[1]; 102, 27. 28[2]; 2 Ptr. 3, 8[3]. Det er dette vi kalder Guds Evighed. Vi gjør os et ganske fejlagtigt Begreb om Evigheden,
dersom vi mener, at den er en uendeligt fortsat Tid; Tid
- ↑ Før Bjergene blev til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
- ↑ De (Himlene) skal forgå, men du består, og de skal alle ældes som et Klæde; som et Klædebon omskifter du dem, og de omskiftes. Men du er den samme, og dine År får ingen Ende.
- ↑ 2 Én Dag er for Herren som tusinde År og tusinde År sum én Dag.
