Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
71

til (imod Nordveſt) er Byfjorden bedækket ved Aſkøen, hvorpaa det høie Bjerg Aſkelands-Fjeldet ligger. Paa Fjordens veſtre Side ligge de 3 høie Bjerge Lyderhorn, Damsgaards-Fjeld og Løvſtakken; paa den øſtre Side Uldrikken eller Olrikken, Fløifjeldet[1] og Blaamanden.

Naar man kommer ind fra det veſtre Indløb ſøndenfor Aſkøen, viſer ſig førſt i Sandvigen en Rad bordklædte, hvidmalede Pakboder[2], hvilke jeg førſt tog for at være Staden ſelv. Førſt naar man har pasſeret Nordnæs, kommer hele Staden tilſyne; Jeg maa tilſtaae, at det førſte Syn af den overraſkede mig. Næſten alle Huſe ere hvidmalede, og glindſe af den ſtærke Oliefarve, hvormed de formedelſt den hyppige Regn aarlig maae overſtryges. Fem betydelige Kirker[3] hæve deres Spiir høit over de øvrige Vaaningshuſe. Vaagen vrimler af Skibe; man ſeer her en Skov af Maſter, deri det Smaa minder om Themſen. I hver Fjeldkløft, man ror forbi, opdager man et ſmagfuldt Landhuus, omgivet af ſkjønne og frodige Løvtræer, Anlæg ſom Kunſt og Rigdom have kappets om at forſkjønne, og hvormed ſaare faa eller ingen af Chriſtianias Lyſtſteder taale at ſammenlignes. Man ſtiger i Land og forundres over Folkevrimmelen, der iſær paa Torvedagene her er ligeſaa ſtor, ſom i Kjøbenhavn og Stockholm. Ligeſom Øiet med Behag hviler paa et ſandt og livligt Anſigt og en kraftig Figur, ſaaledes føler man ſig ogſaa opmuntret i en Stad, hvor alt vidner om Kraft, Rigdom og Rørelſe. Man vandrer opad de jævne, ſkjønt ei alt for jævnt brolagte, Gader; de forſkjellige Dragter og Tungemaal gjøre her paa den: Fremmede et ganſke behageligt Indtryk. Ved Siden af unge Mandfolk; klædte efter nyeſte Pariſiſke eller Londonſke Mode, ſeer man Vosſekoner i deres ſvovelgule Skindvamper med et Skout paa Hovedet, der ved

  1. Saa kaldet af en ſtor Fløi, der til de Søefarendes Nytte er opſat paa ſamme, og ſom over hele Staden kan ſees.
  2. Hvormeget var det ikke at ønſke, at de hæslige graae Pakboder, ſom ved Indſejlingen i Chriſtiania-Fjorden aldeles ſkjule den ſmukke Omegn og Staden ſelv, og ſaameget vanzire Rigets Hovedſtad, havde ſaa pynteligt et Udſeende.
  3. Af disſe var dog paa den ene, Ny-Kirken kaldet, Spiret afbrændt.