Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
71

til (imod Nordvest) er Byfjorden bedækket ved Askøen, hvorpaa det høie Bjerg Askelands-Fjeldet ligger. Paa Fjordens vestre Side ligge de 3 høie Bjerge Lyderhorn, Damsgaards-Fjeld og Løvstakken; paa den østre Side Uldrikken eller Olrikken, Fløifjeldet[1] og Blaamanden.

Naar man kommer ind fra det vestre Indløb søndenfor Askøen, viser sig først i Sandvigen en Rad bordklædte, hvidmalede Pakboder[2], hvilke jeg først tog for at være Staden selv. Først naar man har passeret Nordnæs, kommer hele Staden tilsyne; Jeg maa tilstaae, at det første Syn af den overraskede mig. Næsten alle Huse ere hvidmalede, og glindse af den stærke Oliefarve, hvormed de formedelst den hyppige Regn aarlig maae overstryges. Fem betydelige Kirker[3] hæve deres Spiir høit over de øvrige Vaaningshuse. Vaagen vrimler af Skibe; man seer her en Skov af Master, deri det Smaa minder om Themsen. I hver Fjeldkløft, man ror forbi, opdager man et smagfuldt Landhuus, omgivet af skjønne og frodige Løvtræer, Anlæg som Kunst og Rigdom have kappets om at forskjønne, og hvormed saare faa eller ingen af Christianias Lyststeder taale at sammenlignes. Man stiger i Land og forundres over Folkevrimmelen, der især paa Torvedagene her er ligesaa stor, som i Kjøbenhavn og Stockholm. Ligesom Øiet med Behag hviler paa et sandt og livligt Ansigt og en kraftig Figur, saaledes føler man sig ogsaa opmuntret i en Stad, hvor alt vidner om Kraft, Rigdom og Rørelse. Man vandrer opad de jævne, skjønt ei alt for jævnt brolagte, Gader; de forskjellige Dragter og Tungemaal gjøre her paa den: Fremmede et ganske behageligt Indtryk. Ved Siden af unge Mandfolk; klædte efter nyeste Parisiske eller Londonske Mode, seer man Vossekoner i deres svovelgule Skindvamper med et Skout paa Hovedet, der ved

  1. Saa kaldet af en stor Fløi, der til de Søefarendes Nytte er opsat paa samme, og som over hele Staden kan sees.
  2. Hvormeget var det ikke at ønske, at de hæslige graae Pakboder, som ved Indsejlingen i Christiania-Fjorden aldeles skjule den smukke Omegn og Staden selv, og saameget vanzire Rigets Hovedstad, havde saa pynteligt et Udseende.
  3. Af disse var dog paa den ene, Ny-Kirken kaldet, Spiret afbrændt.