for Retfærdighedens Øxe, ifald jeg var bleven opbragt til Danmark; og for Engelske Kugler, ifald Capitain M. havde skjøttet om at sigte lidt bedre. Men — jeg gaar igjen tilbage til min Bergens-Reise; Jeg blev opmærksom ved, at den ene af mine Rorskarle betragtede mig med Agtpaagivenhed, og endmere ved at høre adskillige afbrudte Ord af en Fortælling, som han halv høit underholdt sine Kammerater med, saasom Reise fra Kjøbenhavn — Luggert — Engelsk Fregat o. s. v. Med eet stod den hele allerede forlængst forglemte Reise tydelig for min Erindring, og høist forundret udraabte jeg: hvad er det Du der fortæller? Har Du gjort en Reise fra Kjøbenhavn til Norge paa en Luggert? Ja! I 1814? Ja! Og blev tagen til Fange af en Engelskmand under den norske Kyst? Ja! Altsaa tilligemed mig? Ja! Nu saa vel mødt igjen min gamle Kammerat og Krigsbroder! aldrig havde jeg troet at see nogen af Eder igjen. Man kan tænke, at vi havde Stof til behagelig Samtale den hele Eftermiddag; hver fortalte sin Stump af Eventyret, og den anden tilsatte hvad der var forglemt. Med denne Reise tilbagekaldtes alle Minder fra hiin høist interessante Tidspunct. Jeg fik nu ogsaa høre hans og endeel af de Andres senere Skjæbne; han havde strax kjendt mig, men da han ei vidste paa hvad Maade han skulde give sig tilkjende, og ei troede det passende; at begynde en directe Samtale med mig, saa havde han grebet til at gjøre sig kjendelig, ved at tale om Ting, som han troede maatte vække min Opmærksomhed.
Om Natten laae vi i Bekkervig paa Selbøen i Søndhordlehn, og ankom næste Eftermiddag den 18de Juli til Bergen.
Denne Stad ligger omkring en Bugt, der gaar fra Nordvest til Sydost, og som kaldes Byfjorden. I denne Bugt ligger en Halvø i Form af en Hammer; der ved sit Skaft er befæstet ved den østre Bred af Bugten. Imellem Hammerens Spids, som kaldes Nordnæs, og den østlige Strandbred, indsluttes en Vig, som kaldes Vaagen, paa hvilken Skibene ligge. Paa den østre Bred af Vaagen ligger den saakaldede Tydske-Brygge, hvor de Contoirske (Hanseatiske Kjøbmænd) fordum havde deres Stuer. Imellem Hammerens bredere Ende, som vender imod Sydost, og Bunden af Bugten, indsluttes ganske en Deel af Fjorden, som kaldes Lunggaards-Vandet. For-
