ligger Bremnes Kirke, paa den sydlige Bømmelens Kirke, men Hovedkirken ligger „paa Mostur-Øen. Denne sidste Ø adskilles fra Bømmelen ved et Sund, som kaldes Ryksund (eller Røgsund), der er saa smalt, at man kuns med en liden Baad kan roe derigjennem. Ved lavt Vand maae Passagererne stige af Baaden og denne lægges da paa Siden, og trækkes saaledes igjennem Sundet. Sagnet fortæller, at dette Sund fordum var bredere, men at en Jetteqvinde, som boede paa Mosturøen, ønskede at forbinde den med Bømmeløen; til den Ende gik hun i Land paa den sidste Ø, satte sig under den lodrette Fjeldvæg, befæstede sit Strømpebaand i den modsatte Fjeld tog med Fødderne et godt Fæste mod en stor Steen (et Spendetag som det kaldes hos Bønderne) og trak af alle Kræfter i Baandet, hvorved Mosturøen langsomt nærmede sig. Men i det Øieblik begge Øer skulde forenes sprang Baandet, hvorved hun voldsomt slog Ryggen, Hovedet og den høire Arm imod den bag hende liggende Fjeldvæg. Det Indtryk som derved skede i Fjeldet, vises endnu, og har Lighed med en kjæmpemæssig kvindelig Figur med udstrakt Arm. Heldigt var det for Præsten paa Findaas, at Strømpebaandet sprang i rette Tid, thi ellers havde han hver Søndag maattet gjøre en halv Mils Omvei sønden om Mosturøen for at komme til Kirke.
Søndagen den 15de Juli holdtes Visitats i Hovedkirken paa Mostur-Øen. Denne Kirke ligger paa Østsiden af Øen tæt ved Mostur-Havn, hvor et anseeligt Vertshuus er anlagt, og skal være den samme, som af Kong Oluf Tryggvesøn blev opbygget 997, da han landede paa denne Ø; den er altsaa, hvis dette forholder sig saa, den ældste Christne Kirke i Norge. Den er af Steen, meget liden og plump bygget, og Bygningen viser i det mindste Spor af en betydelig Ælde. Sagnet fortæller, at Oluf Tryggvesøn, da han saae den nybyggede Kirke, blev saa misfornøiet over dens Uanseelighed og ringe Størrelse, at han, for at gjøre Bygmesteren dette ret anskueligt, med eet Spring hoppede op paa Taget over Døren; i det han sprang ned igjen, satte han i Vrede Fødderne noget haardt i den nedenunder liggende flade Steen, hvoraf endnu vises Indtryk, i Form af et Par Fodtrin. Paa Kirkegaarden vises ogsaa en pyramidalsk Bautasteen med et Hul midt igjennem, lig et Naaleøie, som bærer Vidne om hans
