Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
64

ligger Bremnes Kirke, paa den ſydlige Bømmelens Kirke, men Hovedkirken ligger „paa Moſtur-Øen. Denne ſidſte Ø adſkilles fra Bømmelen ved et Sund, ſom kaldes Rykſund (eller Røgſund), der er ſaa ſmalt, at man kuns med en liden Baad kan roe derigjennem. Ved lavt Vand maae Pasſagererne ſtige af Baaden og denne lægges da paa Siden, og trækkes ſaaledes igjennem Sundet. Sagnet fortæller, at dette Sund fordum var bredere, men at en Jetteqvinde, ſom boede paa Moſturøen, ønſkede at forbinde den med Bømmeløen; til den Ende gik hun i Land paa den ſidſte Ø, ſatte ſig under den lodrette Fjeldvæg, befæſtede ſit Strømpebaand i den modſatte Fjeld tog med Fødderne et godt Fæſte mod en ſtor Steen (et Spendetag ſom det kaldes hos Bønderne) og trak af alle Kræfter i Baandet, hvorved Moſturøen langſomt nærmede ſig. Men i det Øieblik begge Øer ſkulde forenes ſprang Baandet, hvorved hun voldſomt ſlog Ryggen, Hovedet og den høire Arm imod den bag hende liggende Fjeldvæg. Det Indtryk ſom derved ſkede i Fjeldet, viſes endnu, og har Lighed med en kjæmpemæsſig kvindelig Figur med udſtrakt Arm. Heldigt var det for Præſten paa Findaas, at Strømpebaandet ſprang i rette Tid, thi ellers havde han hver Søndag maattet gjøre en halv Mils Omvei ſønden om Moſturøen for at komme til Kirke.

Søndagen den 15de Juli holdtes Viſitats i Hovedkirken paa Moſtur-Øen. Denne Kirke ligger paa Øſtſiden af Øen tæt ved Moſtur-Havn, hvor et anſeeligt Vertshuus er anlagt, og ſkal være den ſamme, ſom af Kong Oluf Tryggveſøn blev opbygget 997, da han landede paa denne Ø; den er altſaa, hvis dette forholder ſig ſaa, den ældſte Chriſtne Kirke i Norge. Den er af Steen, meget liden og plump bygget, og Bygningen viſer i det mindſte Spor af en betydelig Ælde. Sagnet fortæller, at Oluf Tryggveſøn, da han ſaae den nybyggede Kirke, blev ſaa misfornøiet over dens Uanſeelighed og ringe Størrelſe, at han, for at gjøre Bygmeſteren dette ret anſkueligt, med eet Spring hoppede op paa Taget over Døren; i det han ſprang ned igjen, ſatte han i Vrede Fødderne noget haardt i den nedenunder liggende flade Steen, hvoraf endnu viſes Indtryk, i Form af et Par Fodtrin. Paa Kirkegaarden viſes ogſaa en pyramidalſk Bautaſteen med et Hul midt igjennem, lig et Naaleøie, ſom bærer Vidne om hans