Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
62

veſtre Side af Bondeſund lige ud for Heſtvigen. Jeg ſteg i Land paa Faſtlandet, noget nordenfor Rauholens Saug, paa en liden Fjeldknabbe ved Fjeldets Fod, der netop var ſtor nok til at give Plads for mig og Inſtrumentet, og maalte 11 Solhøider, hvorved dette Puncts Bredde fandtes = 60°7ʹ15ʺ.

Lidet ſydligere ſeer man mod Sydoſt, i en Bugt imellem nøgne Fjeld, et lidet Glimt af Baroniet Roſendals Hovedgaard. Omgivet paa de tre Kanter af høie nøgne Fjelde, paa Øſtſiden af Folgefonden, paa Veſtſiden (ſom vender ud ad imod Hardanger-Fjorden) ſkjult af tre Øer, kan man ei tænke ſig nogen mere pasſende Retraite for en med Regjerings-Forandringen 1660 misfornøiet danſk Adelsmand, der vilde tilbringe ſine Dage i Eenſomhed, og ved det traurige Indtryk af de daglige Omgivelſer vedligeholde den Bitterhed, ſom han i denne Afkrog uhindret kunde yttre[1]. Paa den Tid nemlig, da den hele gamle danſke Adel ved Souveranitetens Indførelſe ſyntes at have tabt ſin Frihed, flyttede Ludvig Roſenkrands hertil fra Danmark, og beboede paa dette Sted den adelige Sædegaard Hatteberg (ſaa hedte den før Baroniets Oprettelſe). Over Bygningens Port ſatte han paa en hvid Steen følgende kraftfulde Indſkrift, ſom man anſeer for et Udtryk af hiin Bitterhed: Melius est mori in libertate, quam in servitute vivere (bedre at dø i Frihed, end leve i Trældom). Han anſaae altſaa ſelv Livet i denne Eenſomhed ſom en Slags Død! Hr. Juſtitiarius Berg, Budſtikkens Redactør, har hertil føiet følgende Bemærkninger: „Dog opholdt han ſig ikke blot her i Enſomhed; thi han foreſtod offentlige Embeder, og var en Tid General-Krigskommisſair og ſiden Amtmand i Stavanger og derefter i Liſter og Mandals Amt, og var den førſte Stiftamtmand i Chriſtianſand, da Stifsdirectionens Sæde blev flyttet derhen fra Stavanger, ligeſom han og var Ridder (Storkors) af Dannebrogen; Anledningen til at han kom hertil, var hans Giftermaal med Karen Moath, en Datter af den rige Axel Moath eller Mouatt, ſom boede paa Sædegaarden Hovland, paa Øſtſiden af Tysnæs-Øen eller den gamle Jarlsø i Søndhordlehn, hvorved han fik en ſtor Mængde

  1. Procul a Joye, procul a fulmine.