Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
59

rettere veed, bemærker Schnabel, end at Verdslige, endog af Adel, ei fik det Prædicat af Herre, med mindre denne Værdighed kom til, i det mindste seer man det saaledes brugt indtil Souveræniteten[1]. Her boede og Thormod Aga, en Mand, som især har gavnet Kinzervig Præstegjeld, da han var den første, som indbragte det Slags Æbler, som endnu kaldes Thormod-Æbler, og derved først begyndte Æbletræers Plantning her. Det første Træ, han plantede, og som Provsten Gerhard Milzow[2] i sin Tid anfører for at være vist over 100 Aar gammelt, staaer endnu paa Gaarden Aga, og uagtet dets Ælde, som følgelig nu maa være over halvtredie Aarhundred, overgaaer det dog alle sine Børn i Frugtbarhed. Mindet af denne Thormod, som altsaa maa have levet i K. Frederik den Andens Tid, bør derfor, siger Schnabel med Rette, erindres med Taknemmelighed og fortjener en Æresstøtte i Hardanger. Den nærværende Beboer af Gaarden er den hæderværdige Bonde, Johannes Aga, der var Storthings-Repræsentant ved næstforegaaende Storthing (1818), og visselig hos sine Med-Repræsentanter saavelsom hos alle dem af Christianias Indbyggere, der lærte at kjende ham, erhvervede sig en velfortjent Agtelse.

Ganske tæt nordenfor Præstegaarden ligger den betydelige Gaard Oppedal (den største og høiest skyldsatte i hele Hardanger og nu henhørende under Lyse-Kloster i Søndhordlehn), paa hvilken før har staaet en Kirke, førend den i Ullensvang blev bygget. I Haugen sees endnu Spor af Kirkegaarden. Her har ogsaa ligget et Kloster, kaldet Oppedals-Kloster, hvoraf endnu sees nogle Kjeldere. Man veed endnu at tale om den bekjendte Kloster-Lasse (Lars Nilsen fra Tønsberg), som for et Par hundrede Aar eller noget mere skal

  1. Det var Brug længe efter, endnu 1808, at i alle Udfærdigelser, som skede i H. M. Kongens Navn igjennem det saa kaldte danske Cancelli, fik blot Riddere og Præster dette Prædicat. B.
  2. Denne Hr. Gerhard Milzow var Sognepræst til Voss og Provst der og i Hardanger, og har gjort sig bekjendt ved sit 1679 udkomne Skrift Presbyterologia Vos-Hardangriana. See Schnabel l. c. S. 37, hvor man vil sinde mange flere Mærkværdigheder saavel med Hensyn til Hardangers naturlige Beskrivelse som Oldsager. B.