Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
59

rettere veed, bemærker Schnabel, end at Verdslige, endog af Adel, ei fik det Prædicat af Herre, med mindre denne Værdighed kom til, i det mindſte ſeer man det ſaaledes brugt indtil Souveræniteten[1]. Her boede og Thormod Aga, en Mand, ſom iſær har gavnet Kinzervig Præſtegjeld, da han var den førſte, ſom indbragte det Slags Æbler, ſom endnu kaldes Thormod-Æbler, og derved førſt begyndte Æbletræers Plantning her. Det førſte Træ, han plantede, og ſom Provſten Gerhard Milzow[2] i ſin Tid anfører for at være viſt over 100 Aar gammelt, ſtaaer endnu paa Gaarden Aga, og uagtet dets Ælde, ſom følgelig nu maa være over halvtredie Aarhundred, overgaaer det dog alle ſine Børn i Frugtbarhed. Mindet af denne Thormod, ſom altſaa maa have levet i K. Frederik den Andens Tid, bør derfor, ſiger Schnabel med Rette, erindres med Taknemmelighed og fortjener en Æresſtøtte i Hardanger. Den nærværende Beboer af Gaarden er den hæderværdige Bonde, Johannes Aga, der var Storthings-Repræſentant ved næſtforegaaende Storthing (1818), og visſelig hos ſine Med-Repræſentanter ſaavelſom hos alle dem af Chriſtianias Indbyggere, der lærte at kjende ham, erhvervede ſig en velfortjent Agtelſe.

Ganſke tæt nordenfor Præſtegaarden ligger den betydelige Gaard Oppedal (den ſtørſte og høieſt ſkyldſatte i hele Hardanger og nu henhørende under Lyſe-Kloſter i Søndhordlehn), paa hvilken før har ſtaaet en Kirke, førend den i Ullensvang blev bygget. I Haugen ſees endnu Spor af Kirkegaarden. Her har ogſaa ligget et Kloſter, kaldet Oppedals-Kloſter, hvoraf endnu ſees nogle Kjeldere. Man veed endnu at tale om den bekjendte Kloſter-Lasſe (Lars Nilſen fra Tønsberg), ſom for et Par hundrede Aar eller noget mere ſkal

  1. Det var Brug længe efter, endnu 1808, at i alle Udfærdigelſer, ſom ſkede i H. M. Kongens Navn igjennem det ſaa kaldte danſke Cancelli, fik blot Riddere og Præſter dette Prædicat. B.
  2. Denne Hr. Gerhard Milzow var Sognepræſt til Voſs og Provſt der og i Hardanger, og har gjort ſig bekjendt ved ſit 1679 udkomne Skrift Presbyterologia Vos-Hardangriana. See Schnabel l. c. S. 37, hvor man vil ſinde mange flere Mærkværdigheder ſaavel med Henſyn til Hardangers naturlige Beſkrivelſe ſom Oldſager. B.