megen Snee, at den store Dal, de beboede, ei bleven opfyldt og lige med Fjeldene. Som Bekræftelse paa dette, allerede af Pontoppidan i hans Norges naturlige Historie (1 D. S. 49) ommeldte, Sagns Troværdighed, hvilket nylig Prof. Smith[1] vel ikke uden Føie erklærer for usandsynligt, enten man saa betragter Sagen fra den historiske eller physiske Side, fortælles, at de Bække, som udflyde fra Bræen, ofte medføre Qværne-Kalde, tilhugne Tømmerstokke, gamle Fade, Bøtter og andet Huusgeraad. Lignende Sagn forekommer det mig ogsaa at have læst om andre Snebræer. At den ellers aarlig voxer i Høide, synes af følgende temmelig afgjort. En endnu levende gammel Bonde har fortalt Provst H., at i hans Barndom (eller maaskee i hans Faders Ungdom, hvilket jeg ei ret erindrer), kunde man over det foran hans Gaard liggende Fjeld netop see den øverste Linie af Isbræen paa Folgefonden; nu sees deraf paa samme Sted et betydeligt Stykke. At en saadan uhyre Iismasse, naar den eengang er samlet, kan voxe, finder jeg begribeligt; men hvorledes den fra Begyndelsen kan have dannet sig paa et Fjeld, hvis Høide er betydelig lavere end den høieste Ryg af Hardanger-Fjeldet (hvor ingen saadanne faste Iismasser findes), er mig ubegribeligt. Begrebet om den saakaldede Sneelinie bliver saaledes vaklende. Skulde Fjeldmassernes forskjellige specifikke Bestanddele give dem en forskjellig Evne til at binde Varmen? Det forekommer mig, som om jeg har læst den Bemærkning, at metalførende Bjerge ere Vegetationen ugunstige, saaledes at paa samme Skov sjelden trives. Maaskee kan den electrochemiske Virkning, som saadanne Bestanddele nødvendig maae frembringe, decomponere de i Luften opløste Dampe og befordre Sneens og Isens Chrystallisation. Jeg erindrer, at Provst H. havde forsøgt en Opløsning paa denne Gaade; og det var at ønske, at han derom vilde yttre sin Formening. Ingen kan bedre dømme om en Gjenstand, end den, som daglig har den for Øine, og Sagen fortjente, synes mig, en Undersøgelse[2].
- ↑ See hans „Nogle Iagttagelser, især over Iisfjeldene (Gletscher), paa en Fjeldreise i Norge 1812“, i Topographisk-statistiske Samlinger, 2 D. 2 B. S. 39 ff. B.
- ↑ See forøvrigt „Noget om Sneebræen Folgefond i Søndhordlehns og Hardangers Fogderi“ af Provst N. Herzberg, i Budstikkens 1ste Aargang 1818 No. 90—91, og L. v. Buch om den evige Snees Grændser i Norden, i 2den Aargang 1820, No. 7—8.
