Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/85

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
57

megen Snee, at den ſtore Dal, de beboede, ei bleven opfyldt og lige med Fjeldene. Som Bekræftelſe paa dette, allerede af Pontoppidan i hans Norges naturlige Hiſtorie (1 D. S. 49) ommeldte, Sagns Troværdighed, hvilket nylig Prof. Smith[1] vel ikke uden Føie erklærer for uſandſynligt, enten man ſaa betragter Sagen fra den hiſtoriſke eller phyſiſke Side, fortælles, at de Bække, ſom udflyde fra Bræen, ofte medføre Qværne-Kalde, tilhugne Tømmerſtokke, gamle Fade, Bøtter og andet Huusgeraad. Lignende Sagn forekommer det mig ogſaa at have læſt om andre Snebræer. At den ellers aarlig voxer i Høide, ſynes af følgende temmelig afgjort. En endnu levende gammel Bonde har fortalt Provſt H., at i hans Barndom (eller maaſkee i hans Faders Ungdom, hvilket jeg ei ret erindrer), kunde man over det foran hans Gaard liggende Fjeld netop ſee den øverſte Linie af Isbræen paa Folgefonden; nu ſees deraf paa ſamme Sted et betydeligt Stykke. At en ſaadan uhyre Iismasſe, naar den eengang er ſamlet, kan voxe, finder jeg begribeligt; men hvorledes den fra Begyndelſen kan have dannet ſig paa et Fjeld, hvis Høide er betydelig lavere end den høieſte Ryg af Hardanger-Fjeldet (hvor ingen ſaadanne faſte Iismasſer findes), er mig ubegribeligt. Begrebet om den ſaakaldede Sneelinie bliver ſaaledes vaklende. Skulde Fjeldmasſernes forſkjellige ſpecifikke Beſtanddele give dem en forſkjellig Evne til at binde Varmen? Det forekommer mig, ſom om jeg har læſt den Bemærkning, at metalførende Bjerge ere Vegetationen ugunſtige, ſaaledes at paa ſamme Skov ſjelden trives. Maaſkee kan den electrochemiſke Virkning, ſom ſaadanne Beſtanddele nødvendig maae frembringe, decomponere de i Luften opløſte Dampe og befordre Sneens og Iſens Chryſtalliſation. Jeg erindrer, at Provſt H. havde forſøgt en Opløsning paa denne Gaade; og det var at ønſke, at han derom vilde yttre ſin Formening. Ingen kan bedre dømme om en Gjenſtand, end den, ſom daglig har den for Øine, og Sagen fortjente, ſynes mig, en Underſøgelſe[2].

  1. See hans „Nogle Iagttagelſer, iſær over Iisfjeldene (Gletſcher), paa en Fjeldreiſe i Norge 1812“, i Topographiſk-ſtatiſtiſke Samlinger, 2 D. 2 B. S. 39 ff. B.
  2. See forøvrigt „Noget om Sneebræen Folgefond i Søndhordlehns og Hardangers Fogderi“ af Provſt N. Herzberg, i Budſtikkens 1ſte Aargang 1818 No. 90—91, og L. v. Buch om den evige Snees Grændſer i Norden, i 2den Aargang 1820, No. 7—8.