Søvn, saa besluttede jeg at indlogere mig hos en tæt ved Præstegaarden boende Bonde. Denne Bonde var Præstegaardens Forpagter, og hos ham fik jeg den sørgelige Efterretning at Provsten næste Morgen tidlig skulde reise til Kinzervig, for der at holde Gudstjeneste, og derfra umiddelbar tage til sin Broder Provst Christian Herzberg i Findaas paa Bommeløen, for at bivaane Bispevisitatsen. Denne Efterretning var et Tordenskrald for mine Øren; jeg trængte saa meget til en Dags Hvile og Recreation; det sikkre Haab til at naae dette Maal og tillige til at gjøre denne værdige Videnskabsmands Bekjendtskab, var med eet strandet. Den hele Dag havde jeg næsten intet nydt undtagen et Stykke af en harsk røget Sild, som jeg fik et Sted paa Veien, hvor vi hvilede, og som i Forening med Bølgegangen foraarsagede mig en ubehagelig Qvalme. Da jeg traadte ind hos Bonden i Ullensvang, sad Manden paa en Stol midt paa Gulvet i den store Røgstue, og Hustruen foretog, saasom det var Løverdags Aften, en, som det lod, høist nødvendig Renselse og Udfeielse i hans om Øine og Øren nedhængende lange Haar, hvilken end mere forøgede min Maves antiperistaltiske Bestræbelser. Endelig sagde han: „det er nok“, hvorpaa Hustruen fremsatte for mig Melk, Brød og Smør; men uagtet mit Legeme zittrede af Udmattelse, var det mig næsten ei muligt at smage noget. Jeg kom i en reenlig Seng, og laae endnu om Morgenen tidlig i en dyb Søvn, da jeg vækkedes af en Mand i hvid Nathue og Tøfler, med Tobakspibe i Haanden, der stod midt paa Gulvet, skjændte af alle Kræfter og dreiede Nathuen fra det ene Øre til det andet. Efter nogen Betænkning kom jeg efter, at det var Provst H., som gjæstfri bebreidede mig, ei at have vækket ham Aftenen i Forveien. Fra dette Øieblik ophørte min Reises Besværligheder; og da de Egne, som jeg herefter gjennemreiste, ere mere bekjendte, kan jeg være desto kortere med Resten af mit Reise-Eventyr.
Provsten havde den Godhed, at opsætte sin Reise til Findaas til Middagen den 9de Juli, for at jeg i god Roe kunde udføre mine Iagttagelser. Imedens Provsten tog til Kinzervig, var jeg sysselsat med magnetiske Iagttagelser. Himmelen var uklar, og ved Middag fik jeg med Vanskelighed maalt 4 Solhøider igjennem Skyer; ved Nedgangen bag Folgefonden om Eftermiddagen var Solen aldeles klar, hvorved
