Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
54

reiſer i Bergens Stiſt ere baade langſomme, kjedſommelige og koſtbare. Hver Skydſende betales med 20 Skilling for Milen, foruden Drikkepenge og en Recognition for Baaden; man kan ſjelden komme frem med mindre end 4 Rorskarle; vil man lidt hurtigere frem tager man 6. Tre Timer om Milen er forſvarlig roet, og er Vind og Strøm imod, kan vel den dobbelte Tid gaae med. Faaer man et lidet Vindſtød fra det rette Hjørne, ſaa maae Folkene ſidde med Seilſkjødene i Haanden, for øieblikkeligt at kunne rive dem ned; thi intet er uſtadigere end Vinden i de bergenhuſiſke Fjorde. I en Haandvending ſpringer den rundt om i alle fire Verdens Hjørner, efterſom den ſtøder paa forſkjellige Skraaninger af de høie Fjeldvægge. Intet Oplivende har Øiet at hvile paa; paa de ſorte Fjeldvægge findes ſjelden et Græsſtraa eller en Buſk. Det bedſte, man kan gribe til, for at faae Ende paa Tiden, er at lægge ſig til at ſove. Dette ere ogſaa Rorskarlene ſædvanlig beredte paa, og rede for den Reiſende et Leie bag i Baaden af Løv og Qviſte. En af mine nye Rorskarle holdt mig vaagen ved ſine ſatiriſke Bemærkninger; hans Sarkasmer løb ſaa nær paa Grændſerne mellem Spøg og Alvor, at jeg ei ret vidſte, hvordan jeg ſkulde tee mig derved, og omſider blev ſmekvred. Jeg troer dog næſten, jeg gjorde ham Uret. Det Lunefulde eller Comiſke er i et fremmedt Sprog (altſaa for en Kjøbſtædmand og i Bondeſproget) altid det, man ſidſt lærer at forſtaae; det ſtøtter ſig paa en Mængde Localiteter, ſom førſt et langt Bekjendtſkab gjør En fortrolig med.

Kl. 1012 om Aftenen lagde Baaden an ved Præſtegaardens Hauge i Ullensvang. Da det var ſaa ſeent om Aftenen, gik jeg førſt op paa Gaarden for at recognoſcere, og fik at høre, at Provſt Nils Herzberg allerede var gaaet til Sengs. Saaſom jeg endnu ikke var bleven fortrolig med den paa Landet i Norge brugelige Skik, at forvexle, om juſt ei Slotte, ſaa dog privat Mands Huſe med Kroer (en Udelicatesſe, hvortil rigtig nok de egentlige Vertshuſes elendige Forfatning ofte tvinger den Reiſende), og ſaaſom jeg veed, at man ei om Løverdagen bør distrahere nogen Præſtemand, endelig da jeg fandt det kuns lidet ſømmeligt at aflægge den førſte Introductions-Viſit hos en fremmed Mand, efter at han er gaaet i Seng og ligger i ſin førſte