Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/81

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
53

lelſer, ſom vi endnu ei ved egen Anſkuelſe kjende, og ofte aldrig ere i Stand til at naae. Med denne Rigdom pryde vi os, og indſee ei, at den under ſaadanne Omſtændigheder blot er en ſlet funderet Seddelmasſe, der liden eller ingen indvortes Værdi har. Hos Naturens Søn, ſom de tauſe Fjelds have opdraget, yttre ſig hverken Følelſer eller Begreber, uden de ere klare og ſtærke nok til ſelv at bryde frem og danne ſig et Tegn; derfor have disſe Udbrud ogſaa Sandhedens ægte Guldklang. Vi have bemærket, at et mildt og harmoniſkt Gemyt yttrer ſig med venlige Miner og runde Bevægelſer, en ſtærk Charakteer med et mandigt Skridt og en rank Holdning; vi lade os derfor af Dandſemeſtere og Opdragere bøie i alle disſe Former, for at kunne ſpille en høiere Rolle, end den vi ere ſkabte til. Naar vi ere vel indøvede i disſe Kunſter, ſiges vi at have et ſmukt Væſen. Vort Ydre viſer Kraft og Sagtmodighed, Venlighed, Ærbødighed o. ſ. v.; men det er i Grunden kun Legemets Færdigheder. Hos Landmanden have disſe Dyder deres Sæde i Hjertet, og Skaberen ſelv har dertil ſkjænket ham de langt ſkjønnere udvortes Tegn, hvoraf vore ofte kuns ere ſlette Copier. Alle Kunſtens og Geniets Skatte ere aabnede for os; hvad Frugter have vi høſtet deraf? Mængden har neppe trængt længere end til Skallen: en Deel Realkundſkaber have vi erhvervet os, det er vel ſandt; men Tænkningens vigtigſte Reſultater for Livet (ſaavel dette ſom det tilkommende) har Landmanden paa en kortere Gjenvei ogſaa ſat ſig i Beſiddelſe af. Naturligviis kan det ikke være min Mening, at Kunſt og Dannelſe ere det bedre Menneſke ſkadelige; kuns at det Middelmaadige (altſaa Mængden) vilde i det Væſentlige (altſaa det Vigtigfte) naae et høiere Standpunct ved Landlivets end ved Bylivets Udviklingsmaade. Held den, der ved al denne Formen beſidder Selvſtændighed nok til ei at tabe ſin egen indre Form, og til at adſkille det Væſentlige fra det Uvæſentlige, Tegnet fra det Betegnede; han har vundet mere, end han har tabt.

Fra Eidsfjord roede vi den 7de Juli henimod Middag. Fjorden, der her gaaer omtrent imod Veſt, er, ſom de fleſte Fjorde i Bergens Stift, meget ſmal og omgiven af høie lodrette Fjelde[1]. Sø-

  1. Dens Figur paa det Pontoppidanſke Kart afviger meget fra Naturen; den forekom mig for bred og for kort.