Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/73

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
45

denne halve Secund drages fra de ovenſtaaende Tal, ſaa bliver Faldtiden for Faldet til Dalens Bund = 8,ʺ3 og for Faldet til Fosſens Begyndelſe = 3,ʺ7, hvilket giver Fosſefaldets Høide = 861 Fod. Endelig forudſætter den Theorie, hvorpaa ovenſtaaende Beregning grunder ſig, et lufttomt Rum; Luftens Modſtand formindſker Faldhaſtigheden og forlænger altſaa Faldtiden, hvorved de beregnede Høider blive noget for ſtore. Men dette kan ved ſaa ſtore og ſpecifiſk tunge Legemer, ſom de udkaſtede Stene, neppe udgjøre ret mange Fod. Jeg tror altſaa at kunne paaſtaa med Sikkerhed, at Fosſefaldets Høide falder imellem 850 og 900 Fod, og maaſkee nærmere det ſidſte end det førſte Tal[1]. Fosſen kan forreſten maales nøiagtig med Barometer, ja formedelſt Klippevæggenes Perpendicularitet endog med Snor, hvilket jeg overlader til mine Efterfølgere. Iſær vilde jeg tilraade at trænge ind i Dalen under Fosſen for at betragte den nedenſra, hvilket uſtridigt vil give et endnu langt frappantere Syn, naar man ei ſeer Fosſefaldet i ſaa ſtærk Forkortning. Om den herfra kan males (hvilket jeg næsten tror) tør jeg dog ei paaſtaa, ſaaſom det er muligt, at denne betydelige Høide, betragtet i ſaa liden Fraſtand, overſtiger den Synsvinkel, ſom er den perſpectiviſke Fremſtillings Grændſe. Mine to Ledſagere fortalte mig tillige, at der i Nærheden var en anden Fos med frit Fald, der var næſten dobbelt ſaa høi ſom denne, men havde en meget ringere Vandmasſe. Navnet og Stedet har jeg desværre glemt[2]. Mine Bønder ſagde til mig: „Du maa endelig ſkrive dette; thi disſe Vandfald ere ikke beſkrevne før; vi ſkal ſige Dig Navnene igjen, naar Du kommer ned til Eidsfjord, og finder Dit Skrivertøi“. Dette blev desværre forſømt.

Vi gik nu tilbage og kom efter en halv Times Tid til en Vinkel af ſamme Dal[3], hvor Nedſtigningen ſkeer. Ogſaa her er Høi-

  1. Det blotte Øiemaal viſer ogſaa, at den omtrent kan være dobbelt ſaa høi, ſom Riukand-Fosſen.
  2. Min Blyant havde jeg forlagt, og nødedes derfor til med en Tællekniv at indkradſe paa Bunden af Chronometer-Casſen Navnene paa Fosſen og Elvene, og de obſerverede Faldtider. Navnet paa den anden Fos, og hvad mere derom blev ſagt, er ſiden blevet ulæſeligt.
  3. Man erindre ſig, hvad ovenfor er anmærket, at denne ſmale Dal eller Revne i Fjeldet løber i forſkjellige Retninger i et Slags Zigzag, og ofte vender ſig under temmelig ſtærke Vinkler.