Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
45

denne halve Secund drages fra de ovenstaaende Tal, saa bliver Faldtiden for Faldet til Dalens Bund = 8,ʺ3 og for Faldet til Fossens Begyndelse = 3,ʺ7, hvilket giver Fossefaldets Høide = 861 Fod. Endelig forudsætter den Theorie, hvorpaa ovenstaaende Beregning grunder sig, et lufttomt Rum; Luftens Modstand formindsker Faldhastigheden og forlænger altsaa Faldtiden, hvorved de beregnede Høider blive noget for store. Men dette kan ved saa store og specifisk tunge Legemer, som de udkastede Stene, neppe udgjøre ret mange Fod. Jeg tror altsaa at kunne paastaa med Sikkerhed, at Fossefaldets Høide falder imellem 850 og 900 Fod, og maaskee nærmere det sidste end det første Tal[1]. Fossen kan forresten maales nøiagtig med Barometer, ja formedelst Klippevæggenes Perpendicularitet endog med Snor, hvilket jeg overlader til mine Efterfølgere. Især vilde jeg tilraade at trænge ind i Dalen under Fossen for at betragte den nedensra, hvilket ustridigt vil give et endnu langt frappantere Syn, naar man ei seer Fossefaldet i saa stærk Forkortning. Om den herfra kan males (hvilket jeg næsten tror) tør jeg dog ei paastaa, saasom det er muligt, at denne betydelige Høide, betragtet i saa liden Frastand, overstiger den Synsvinkel, som er den perspectiviske Fremstillings Grændse. Mine to Ledsagere fortalte mig tillige, at der i Nærheden var en anden Fos med frit Fald, der var næsten dobbelt saa høi som denne, men havde en meget ringere Vandmasse. Navnet og Stedet har jeg desværre glemt[2]. Mine Bønder sagde til mig: „Du maa endelig skrive dette; thi disse Vandfald ere ikke beskrevne før; vi skal sige Dig Navnene igjen, naar Du kommer ned til Eidsfjord, og finder Dit Skrivertøi“. Dette blev desværre forsømt.

Vi gik nu tilbage og kom efter en halv Times Tid til en Vinkel af samme Dal[3], hvor Nedstigningen skeer. Ogsaa her er Høi-

  1. Det blotte Øiemaal viser ogsaa, at den omtrent kan være dobbelt saa høi, som Riukand-Fossen.
  2. Min Blyant havde jeg forlagt, og nødedes derfor til med en Tællekniv at indkradse paa Bunden af Chronometer-Cassen Navnene paa Fossen og Elvene, og de observerede Faldtider. Navnet paa den anden Fos, og hvad mere derom blev sagt, er siden blevet ulæseligt.
  3. Man erindre sig, hvad ovenfor er anmærket, at denne smale Dal eller Revne i Fjeldet løber i forskjellige Retninger i et Slags Zigzag, og ofte vender sig under temmelig stærke Vinkler.