Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/71

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
43

ſig kun med ſig ſelv, og med Beſkuelſen af Fosſen; de krøb omkring paa forſkjellige Puncter og lagde ſig paa Maven med Hovedet ud over Klippen for at ſee ned i Dybet, og yttrede den barnligſte Glæde ved hver nyopdaget Gjenſtand. Jeg tog derfor ikke i Betænkning, at lade den ene holde mig ud over Brinken, for noget tydeligere at ſee ned i Dybet, og — han ſlap mig ikke.

Følgende er et kort Sammendrag af deres Fortælling og mine egne Bemærkninger.

Denne Fos, hvis Navn er Vøringsfosſen, dannes af 2de Elve Bjorei og Leiro (af hvilke den førſte var den, vi allerede ofte havde pasſeret), der kort ovenfor det ſtore Fald forene ſig til een Elv, ſom endnu vedbliver at føre Navnet Bjorei. Den ſamlede Elv dreier ſig ganſke faa Skridt fra Faldet med eet under en ret Vinkel, og ſtyrter ſig derpaa pludſelig ned i den føromtalte Kløft, ſom kaldes Maabbe-Dalen. I Bunden af denne under Fosſen er en ſtor bundløs Hule, udhalet af Vandet, der ved den ſtærke Luftpresning og Stødets Heftighed ſpringer tilbage i Skum, og hæver ſig ſom en Regnſtøtte lige op til Faldets Begyndelſe. Om Vinteren danner ſig af dette ogſaa ligeſom ved Riukand-Fosſen et Iisrør, der ſkjuler Vandfaldet. Da kan man hugge Hul paa Iſen og med Stang ſtøde ned i Hulen, men ſinder ingen Bund. Dalen, ſom egentlig kuns er en Revne i Fjeldet, dreier ſig i mangfoldige Bugtninger og Vinkler, ſaa at man nede i den ſynes, man er indſluttet paa alle Kanter. Elven fylder i Begyndelſen næſten, dog ei ganſke, Bunden i den trange Dal; paa hver Side af den ſaaes en ſmal Rabat, hvorpaa man fra Dalens modſatte Ende kan trænge frem næſten lige under Fosſen. Lidt Græs voxer her paa Bredderne; dette lokker aarlig nogle Bønder herind. Om Dalens Sneverhed og Dybde, endog noget længere nede, kan man gjøre ſig et Begreb af følgende. Manden paa Maurſet fortalte, at hans yngre Broder, ſom boer paa en Gaard i denne Dal (jeg tror ei der er mere, end den ſamme i hele Dalen) kan, naar han ſidder i Høgſæte[1], uden at bevæge Hovedet, paa een Gang

  1. Højſædet er den øverſte Ende af det lange Bord, der i Røgſtuerne ſtaar langs efter Midten af Stuen; dette er Husbonden Plads.