Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/67

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
39

og andre Producter ned af Fjeldet. For denne yderſt beſværlige, 2 Mil lange, Gang forlangte de tilſammen 1 Rdlr. Mit Tøi blev altſaa ſammenbundet i 2 omtrent lige tunge Partier, og hver tog ſit paa Ryggen og vandrede afſted. For at Ingen ſkulde have noget at klage over byttede de Byrde, hver Gang vi hvilede. Allene Sextant-Kasſen vilde paa et Par 1000 Skridt medtaget alle mine Kræfter; hver af dem bar viſt den tredobbelte Vægt. Men det var ogſaa et Par Karle i deres bedſte Alder (den ene 21 den anden 25 Aar), imod hvilke jeg kuns var en liden Dverg.

Veien gik beſtandig nedad; Græsſet begyndte at faa en grønnere Farve, og Løvbuſker at blive hyppigere. Efterat have vandret en halv Mils Vei, kom vi til en Elv, der i en vild Fjeldegn ſlyngede ſig imellem de uregelmæsſige og ſkarpe Klipper i de forunderligſte Bøininger. Klippernes Dannelſe nøder Vandreren til 4 eller 5 Gange at ſætte over een og ſamme Elv, naar nemlig Veien paa den ene eller anden Side bliver alt for ufremkommelig. Elven flyder eller, rettere ſagt, bruſer i beſtandig Fos i 10—20 Alen dybe Klippe-Kløfter. De Broer, over hvilke man her gaar, ligne Klipperne i Raahed, ei i Styrke. To Tømmerſtokker ere forbundne med Tverſtykker i Form af en Stige. Den Ende af Stigen, ſom vender fra Fosſen, er betynget med et Par Stene; den anden Ende rækker ud over Gabet, hvorigjennem Fosſen løber. Fra den anden Side rækker en lignende Stige frem, og de nærmeſte Ender af disſe Stiger ere forenede ved en tredie Stige, ſom hviler løs paa Enderne af de forrige. Altſammen ligger løſt paa Fjeldet, og man gaar egentlig paa en dobbelt Vægtſtang, hvis lange Ender ere ſtærkt nok betyngede til i Nødsfald at bære 2 Mand, ſkjøndt de ved denne Vægt allerede gynge, naar man er paa Midten lige over den hvidſkummende Fos. En ſtørre Tyngde vilde upaatvivlelig hæve Endevægterne, og Vandreren dumpede da, ligeſom fra en Fælde, med den midterſte Stige i Svælget. Jeg lod derfor altid mine ſvære Ledſagere gaa foran, og ſkyndte mig med lette og haſtige Trin over det midterſte Stykke. Jeg tvivler paa, at denne Conſtruction findes beſkrevet i noget Verk over Bro-Bygningskunſten.

Paa flere Steder havde Elven betydelige lodrette Fald; iſær blev jeg i nogen Afſtand opmærkſom paa et, der var ſaa høit, at det op-