kuns et Par 100 Skridt fra Maalet mødte os en Vanskelighed; vi skulde ned over en stærk hældende og aldeles glat Bjergflade, paa hvilken Hestene ikke kunde fæste Fod. Efter flere forgjeves Forsøg lykkedes det os endelig at saa dem uskadte ned.
Klokken var omtrent 4 om Morgenen (den 6te Juli), da vi traadte ind. Et Par unge Folk laa her, fuldkommen afklædte (uden Linned) i en Seng under en Skindfæld; ved Siden af Sengen hang en Vugge i to Jernlænker under Loftet. Jeg traadte udenfor, for at give dem Leilighed til at paaklæde sig. Efter at have nydt lidt Forfriskning lagde jeg mig Kl. 5 paa Gulvet i Stolpeboden, og fik en særdeles forfriskende Søvn til henimod Kl. 8. Det forekom mig som om denne halvtredie Times Søvn aldeles havde givet mig Erstatning for de to foregaaende gjennemvaagede Nætter. Det er en herlig Indretning, at Naturen saaledes kan skynde sig, naar den har noget at afgjøre i kort Tid. Dog var jeg ganske stiv af den stærke Træk igjennem det aabne Gulv.
Jeg har allerede før anmærket, at man sædvanlig hos Bonden udspørges om Navn og Bestilling. Det sidste var gjerne en vanskelig Post at gjøre Rede for; thi at svare „Professor ved Universitetet“ var det samme som intet Svar at give. Jeg greb derfor enten til at sige „at jeg var en af dem, som underviste de unge Folk, der gik i Præstelære“[1], eller „at det var mig som skrev Almanakken“. Det sidste Svar gav jeg paa Maurset, og Manden hviskede derpaa sin Hustru i Øret: „det er Almanak-Mesteren“ og under denne Titel passerede jeg lige til Ullensvang, hvor det ombyttedes med „Stjernekikkeren“.
Maurset ligger netop lidet under Sneegrændsen, altsaa vist meer end 3000 Fod over Havfladen. Korn trives ei; det korte Græs har ogsaa her, som i alle de høie Fjeldegne, en brunladen Farve; ogsaa det har tabt sin eiendommelige Skjønhed. Ingen Markblomst er at
- ↑ Dette Svar var just ikke ganske correct; men Bonden har ikke ret Begreb om anden Lærdom, end Præste-Lærdom. Naar andre, som ikke havde faaet denne Underretning, saa mig omgaaes med Instrumenterne, dannede de sig selv et Slags Begreb; saaledes spurgte nogle mig, om jeg var af dem, som skrive Landkarter; i Leirdalsøren sagde En: Du er vel en Uhrmager?
