Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/64

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
36

kuns et Par 100 Skridt fra Maalet mødte os en Vanſkelighed; vi ſkulde ned over en ſtærk hældende og aldeles glat Bjergflade, paa hvilken Heſtene ikke kunde fæſte Fod. Efter flere forgjeves Forſøg lykkedes det os endelig at ſaa dem uſkadte ned.

Klokken var omtrent 4 om Morgenen (den 6te Juli), da vi traadte ind. Et Par unge Folk laa her, fuldkommen afklædte (uden Linned) i en Seng under en Skindfæld; ved Siden af Sengen hang en Vugge i to Jernlænker under Loftet. Jeg traadte udenfor, for at give dem Leilighed til at paaklæde ſig. Efter at have nydt lidt Forfriſkning lagde jeg mig Kl. 5 paa Gulvet i Stolpeboden, og fik en ſærdeles forfriſkende Søvn til henimod Kl. 8. Det forekom mig ſom om denne halvtredie Times Søvn aldeles havde givet mig Erſtatning for de to foregaaende gjennemvaagede Nætter. Det er en herlig Indretning, at Naturen ſaaledes kan ſkynde ſig, naar den har noget at afgjøre i kort Tid. Dog var jeg ganſke ſtiv af den ſtærke Træk igjennem det aabne Gulv.

Jeg har allerede før anmærket, at man ſædvanlig hos Bonden udſpørges om Navn og Beſtilling. Det ſidſte var gjerne en vanſkelig Poſt at gjøre Rede for; thi at ſvare „Profesſor ved Univerſitetet“ var det ſamme ſom intet Svar at give. Jeg greb derfor enten til at ſige „at jeg var en af dem, ſom underviſte de unge Folk, der gik i Præſtelære“[1], eller „at det var mig ſom ſkrev Almanakken“. Det ſidſte Svar gav jeg paa Maurſet, og Manden hviſkede derpaa ſin Huſtru i Øret: „det er Almanak-Meſteren“ og under denne Titel pasſerede jeg lige til Ullensvang, hvor det ombyttedes med „Stjernekikkeren“.

Maurſet ligger netop lidet under Sneegrændſen, altſaa viſt meer end 3000 Fod over Havfladen. Korn trives ei; det korte Græs har ogſaa her, ſom i alle de høie Fjeldegne, en brunladen Farve; ogſaa det har tabt ſin eiendommelige Skjønhed. Ingen Markblomſt er at

  1. Dette Svar var juſt ikke ganſke correct; men Bonden har ikke ret Begreb om anden Lærdom, end Præſte-Lærdom. Naar andre, ſom ikke havde faaet denne Underretning, ſaa mig omgaaes med Instrumenterne, dannede de ſig ſelv et Slags Begreb; ſaaledes ſpurgte nogle mig, om jeg var af dem, ſom ſkrive Landkarter; i Leirdalsøren ſagde En: Du er vel en Uhrmager?