Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/62

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
34

denne var i Sandhed meget ſimpel. I det ene Hjørne var ved Hjelp af 2 Bræder paa Gulvet afdeelt en liden Firkant, hvori laa nogle Faareſkinds Overfælde; dette var de tre Sødſkendes Seng. For Reſten var en trebenet Krak det eneſte Møbel, jeg ſaa. Denne overlodes mig, Pigen ſatte ſig paa Sengkanten og min Veiviſer paa Jordgulvet. Hun opvartede os med ganſke fortræffelig nymalket Melk og tændte Ild for at varme os. Imidlertid fik min Veiviſer fat paa en kort Haandlee, hvormed han paa en Myr møiſommelig afſlog noget Storr-Græs, redede mig deraf et Leie paa Gulvet under en Favn Qvæs eller Qviſtebrænde, ſom i en Mands Høide var opſtablet imod Væggen. Klokken 10 lagde vi os til Ro, men Klokken 11 ſprang Døren op, og 2 Mandfolk, der lode til at være bekjendte med det Locale, ſtyrtede i ſtørſte Iil henimod Sengen; den mindſte Dreng begyndte at ſkrige, den ene af de Fremmede at ſkjænde paa ham. Pludſelig opvaagnet kunde jeg i Førſtningen ei begribe Henſigten af dette natlige Beſøg i denne Ørken 2 Mile fra Menneſker; men endelig erindrede jeg at have hørt noget tale om Bønderkarlenes Maade at fri paa, og fandt endelig Opløsning paa Gaaden. Ved den Uro, ſom dette foraarſagede, begyndte Brændeſtablen, hvorunder jeg laa, at bevæge ſig og truede hvert Øieblik med at begrave mig. Yderſt fortrædelig over denne forſtyrrede Nattero, ſpurgte jeg hvad dette ſkulde betyde, og hvad de vilde her, og fik til Svar, at de ei vidſte her vare Fremmede. Da jeg indſaae, at her ei var videre at tænke paa Søvn, ſtod jeg op, vækkede min Veiviſer og bad ham ſadle paa Heſtene. „I Jeſu Navn ſkal vi ud paa Fjeldet nu midt om Natten!“ raabte han; jeg foreſtillede ham, at da jeg ikke kunde faa Ro til at ſove, ønſkede jeg heller at fortſætte Reiſen til Maurſet, hvortil han endelig fandtes villig. Imidlertid ſamlede jeg al min Bagage og bar ſamme udenfor Hytten, imedens Heſtene bleve ſadlede. Under disſe Forberedelſer var der begyndt en Raadſlagning imellem Pigen og hendes Elſkere, og da jeg kom ind for at hente det ſidſte af mit Tøi, tilbød den ene, at de vilde gaa ſin Vei, om jeg vilde blive. Dette virkelig ædelmodige Tilbud roſte og takkede jeg dem meget for, men Heſtene vare allerede ſadlede, og min Sancho var nu bleven trodſig og vilde afſted. Jeg undſaa mig ogſaa for at benytte mig deraf, da