Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/61

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
33


Efterhaanden ſom Bjergfladen begyndte at hælde mod Veſt, blev den mere og mere ujævn; her hæve ſig paa alle Kanter betydelige Fjeldtoppe, og Vandringen kan ikke længer, ſom hidindtil, fortſættes i lige Linie. For at beſkytte mig imod den ſkarpe Nordveſtvind, maatte jeg uden paa Kappen endnu tage en ſtor Skindkrave, ſom bedækkede mere end det halve Legeme. Søvnen overvældede mig ſaaledes, at jeg ſlumrede mellem hvert Skridt Heſten gik. Deels af denne Grund, deels for at holde Varmen, nødtes jeg til at gaa hele den øvrige Vei.

Om Eftermiddagen Kl. 7 kom vi til den førſte Bergenhuſiſke Fjeldſtøl, ſom ligger 2 Mile fra Maurſet og tilhører en Gaardmand i Sysſendal (om jeg erindrer ret). Her traf vi 3 af Eiermandens Børn, en Pige paa 20 Aar og to ſærdeles vakkre og godlidende Smaadrenge paa 5—6 Aar ved Navn Thormod og Baard. Pigen var iført den i Bergens Stift almindelige Vampe, d. e. en Kofte af Faareſkind, paa hvilket den korte Uld vender indad mod Kroppen. Denne Dragt er intet mindre end klædelig, iſær naar den er gammel og ſmudſig. Alle 3 havde et ſtille og belevent Væſen. Den lille Stue ſaa mindre ureenlig ud, end den Støl, hvor vi tilbragte forrige Nat, og min Veiviſer, der ynkedes over ſine Heſte, og beklagede, at de 2 Mile herifra til Maurſet vare de beſværligſte af den hele Vei, ønſkede at hvile her. Nødig gav jeg mit Minde hertil; thi jeg havde endnu ei forglemt forrige Nats Beſværligheder, og Pigen yttrede heller ikke ſynderlig Lyſt til at beholde os; det høieſte vi kunde bringe ud af hende, var den negative Tilladelſe: „jeg kan jo ikke drive dem ud paa Fjeldet ſaa ſeent om Aftenen, men de ſeer ſelv Leiligheden“. Og