Stift og flere til Fjeldet stødende Egne, og derpaa øm Vaaren drevet op paa Fjeldet. Her maa Røgterne lade sig lede af Qvæget, der den hele Sommer vandrer omkring for at opsøge Beite (Græsgang). Disse stakkels Drenge tilbringe saaledes den hele Sommer, saavel Nat som Dag, under aaben Himmel, hvad enten det sneer eller regner. Naar Veiret var alt for slemt, stablede de nogle Stene sammen til et Slags Skuur, hvori de om Natten kunde krybe ind og idet mindste skjule den øverste Deel af Kroppen; men desuagtet forsikkrede de, at de ofte krøbe ud af samme aldeles gjennemblødede indtil Skindet. Paa disse Skuurs Opbyggelse kunde de ei heller anvende nogen synderlig Flid, da Qvæget bestandig driver omkring efter Føden, og de, som lydige Tjenere, maatte følge[1]. Og med alt det saa de rødmossede ud. Deres Underholdning bestod i det omtalte Havrefladbrød og Melk, de fik af Køerne. Om Qvæget, naar det om Foraaret kommer paa Fjeldet, er nok saa magert, bliver det inden Efteraaret fedt, og drives da langs Lougen-Elv til Kongsberg eller Drammen, for at sælges som Slagt. En saadan Dreng har, om jeg mindes ret, en 10 til 15 Rdlr. for Sommeren, og kan vel ved den Ost, han laver, gjøre sig en liden Fordeel, saasom Husbonden ikke saa nøie kan beregne, hvad der fra det daglige Underhold kan blive tilovers. Jeg mærkede snart, at her var intet at vente, og at mit Partie var det velholdneste; at Touren altsaa var til mig at agere Vert. Min Blikkasse maatte altsaa igjen for en Dag; i den hentede den ene Dreng reent Vand, imedens den anden opgjorde Ild, og vi lavede os en oplivende Toddi. Blikkassen gik rundt; vi sværtede vel Fingrene og brændte Lipperne lidt, men Indholdet var kraftigt, og inden den var udtømt, vare alle cordiale og ved godt Mod.
Formiddagen var smuk, Himmelen aldeles klar, og Solen skinnede temmelig varmt; heller ikke var Vinden stærk, saaat Vandringen efter Omstændighederne gik ret behageligt. Imellem Klokken 1 og 2 om Middagen indtraf vi ved en øde Steenhytte, hvis Tag var nedfaldet, og som min Ledsagere kaldte Holmekjærn-Lægret[2]. Da
- ↑ Telte kjendte de engang ikke af Navn.
- ↑ Formodentlig af et nærliggende Kjern eller Vand ved Navn Holmekjærn. Ved Læger forstaaes formodentlig en saadan Hytte, hvor Fædriverne undertiden lette sig med deres Qvæg, og (efter Budstikkens 2den Aargang 1820 No. 49—50 S. 388) betyder Fælæger det samme som Havnegang.
