Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30

Stift og flere til Fjeldet ſtødende Egne, og derpaa øm Vaaren drevet op paa Fjeldet. Her maa Røgterne lade ſig lede af Qvæget, der den hele Sommer vandrer omkring for at opſøge Beite (Græsgang). Disſe ſtakkels Drenge tilbringe ſaaledes den hele Sommer, ſaavel Nat ſom Dag, under aaben Himmel, hvad enten det ſneer eller regner. Naar Veiret var alt for ſlemt, ſtablede de nogle Stene ſammen til et Slags Skuur, hvori de om Natten kunde krybe ind og idet mindſte ſkjule den øverſte Deel af Kroppen; men desuagtet forſikkrede de, at de ofte krøbe ud af ſamme aldeles gjennemblødede indtil Skindet. Paa disſe Skuurs Opbyggelſe kunde de ei heller anvende nogen ſynderlig Flid, da Qvæget beſtandig driver omkring efter Føden, og de, ſom lydige Tjenere, maatte følge[1]. Og med alt det ſaa de rødmosſede ud. Deres Underholdning beſtod i det omtalte Havrefladbrød og Melk, de fik af Køerne. Om Qvæget, naar det om Foraaret kommer paa Fjeldet, er nok ſaa magert, bliver det inden Efteraaret fedt, og drives da langs Lougen-Elv til Kongsberg eller Drammen, for at ſælges ſom Slagt. En ſaadan Dreng har, om jeg mindes ret, en 10 til 15 Rdlr. for Sommeren, og kan vel ved den Oſt, han laver, gjøre ſig en liden Fordeel, ſaaſom Husbonden ikke ſaa nøie kan beregne, hvad der fra det daglige Underhold kan blive tilovers. Jeg mærkede ſnart, at her var intet at vente, og at mit Partie var det velholdneſte; at Touren altſaa var til mig at agere Vert. Min Blikkasſe maatte altſaa igjen for en Dag; i den hentede den ene Dreng reent Vand, imedens den anden opgjorde Ild, og vi lavede os en oplivende Toddi. Blikkasſen gik rundt; vi ſværtede vel Fingrene og brændte Lipperne lidt, men Indholdet var kraftigt, og inden den var udtømt, vare alle cordiale og ved godt Mod.

Formiddagen var ſmuk, Himmelen aldeles klar, og Solen ſkinnede temmelig varmt; heller ikke var Vinden ſtærk, ſaaat Vandringen efter Omſtændighederne gik ret behageligt. Imellem Klokken 1 og 2 om Middagen indtraf vi ved en øde Steenhytte, hvis Tag var nedfaldet, og ſom min Ledſagere kaldte Holmekjærn-Lægret[2]. Da

  1. Telte kjendte de engang ikke af Navn.
  2. Formodentlig af et nærliggende Kjern eller Vand ved Navn Holmekjærn. Ved Læger forſtaaes formodentlig en ſaadan Hytte, hvor Fædriverne undertiden lette ſig med deres Qvæg, og (efter Budſtikkens 2den Aargang 1820 No. 49—50 S. 388) betyder Fælæger det ſamme ſom Havnegang.