Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
24

men med Fjeldets naturlige Farve; og et Slags ſortagtigt Ris, ſom jeg ikke ret veed, enten det var Dvergbirken eller den paa de danſke Heder almindelige Lyng. Den eneſte Afvexling, Øiet undertiden ſtøder paa, er ſtore Sneefonder af mere end 100 Alen i Længde og Brede og flere Alen i Dybde. Alle Fordybninger i Fjeldet ere nemlig opfyldte og udjævnede med Snee; hvor Fjeldets Overflade er nogenlunde jævn, er den deels afblæſt af den her beſtandig herſkende Vind, deels paa denne Aarstid optøet af Solen. Midt om Sommeren er denne Snee temmelig blød, iſær lidt efter Middag og noget under Overfladen. Heſten er derfor frygtſom ved at gaa paa den, ſaaſom den jævnlig træder igjennem,: og da ſynker i til Bugen. For at komme løs igjen, velter den ſig om paa Siden, hvorved den kaſter Rytteren ubarmhjertigen i Sneen, og gjør derpaa et Par voldſomme Spring, for at komme paa et faſtere Sted. Man ſtøder ſig vel ikke, men da man ved det uventede Fald let kan komme under Heſten, eller ved dens uregelmæsſige Spring faa et farligt Slag, faa maatte jeg, efter at have gjort et Par ſaadanne Vølter, gribe til at ſtige af ved Sneefonderne og følge Heſten i ſømmelig Afſtand. Paa andre Steder ere ſtore Myrer (Moſer), der vel ikke ere dybe, men dog ere Fodgængeren til megen Beſvær. Adſkillige ſtørre og mindre Kjærre (ſmaae Søer) findes her og; men disſe ere langt fra at forſkjønne denne Ørken. De mangle den venlige Omkrandsning af gavnlige Skove og græsbeklædte Bakker, og ligne ſaaledes et Speil uden Indfatning, der blot tjener til at fordoble Billederne af den ſørgelige Livløshed. Det hele Fjeld ligger overſtrøet med en Mængde ſtørre og mindre Steenbrokker, hvoraf en ſtor Deel holde en Cubikfavn og derover. Paa mange Steder beſtaar hele Grunden af ſaadanne Sammenſtyrtninger, hvorover Gangen ſaavel for Menneſke ſom Heſt baade er beſværlig og farlig, naar de alendyde Aabninger mellem de ſammenſtyrtede Stene ſkjules af Mos. Overalt ſeer det ud, ſom om der over det hele Fjeld var gaaet en ſtor og almindelig Ødelæggelſe; thi om man end kan antage de mindre Stene ſom en Frembringelſe af flere Aartuſinders Forvittring, ſaa ſynes dog de ſtørre iſolerede Masſer vanſkelig paa denne Maade at kunne forklares. Min Cicerone erklærede ogſaa om disſe Masſer, at de laa der fra Syndfloden.