Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22

kager; men da vi vare uenige i Principerne, og i Grunden begge ligemeget forſtode os paa det Practiſke af Kunſten, ſaa blev det erholdte Product ſaa lidet tillokkende, at jeg ſkjænkede min mindre nøieregnende Skydsbonde det hele Qvantum. Førſt Kl. 2 om Eftermiddagen den 4de Juli begave vi os paa Reiſen; og dette havde den Ubehagelighed til Følge, at jeg blev nødt til at tilbringe 2de Nætter paa Fjeldet.

Den ſtore Fjeldryg, der adſkiller Bergens Stift fra Chriſtianſands og Agershuus Stifter, — eller det Veſtenfjeldſke fra det Søndenfjeldſke, — og hvis ſydligere Deel fører Navn af Hardanger-Fjeld, den nordligere af Fille-Fjeld, gaar omtrent fra Syd til Nord med nogen Afvigelſe mod Øſten. Fra denne Ryg gaa mindre Fjeldrygge, ligeſom Ribbeen, ud imod Øſtſiden, og danne der lange ſnevre Dale, der ſtrække ſig fra Veſt mod Øſt. Naar man gaar fra Thellemarken mod Nord, maa man derfor idelig overſtige betydelige Fjelde, for at komme fra den ene Dal til den anden. Alle Elvene løbe ogſaa fra Veſt mod Øſt. Hovedfjeldets Brede er meget forſkjellig; fra Hallingdal til Eidsfjord angives det for 14 Mile; fra Nørſtebø til Maurſæter, ſom ovenfor anført, for 9 Mile; fra Nørſtebø til Ullensvang for 14 Mile; ſydligere er Breden endnu ſtørre. Det ſnevreſte Pas er det, hvor den almindelige Poſtvei gaar, imellem Lysne i Leirdal udi Sogn og Slogſtad i Valders. Veien ſlynger ſig her langs med Fordybninger eller et Slags ſnevre Dale, ſaaledes at den næſten overalt ligger i Ly af høiere Fjelde. Kuns paa et kort Stykke Vei i Nærheden af Suletind, hvor Veien har naaet Fjeldets Høide, er man udſat for den paa aabne Bjergflader ſkjærende Vind, og alle den urolige Athmoſphæres Angreb. Den Vei, vi ſkulde vandre, gaar beſtandig mod Veſt, ſkyder omtrent 2 Mile fra Nørſtebø over Lougen Elv, og gaar derpaa paa den nordlige Side af Normanns-Lougen Sø, fra hvilken Lougen-Elv kommer[1]; herfra gaar den i Nordveſt, imellem Fjeldene Haarteigen og Hallingſkarven, til Maurſet i Eidsfjord[2].

  1. Egentlig udſpringer den fra Fjeldet Hartog eller, ſom Hardangerne kalde det, Haarteigen.
  2. Denne ſaavelſom de øvrige Stier, paa hvilke Bønderne deels om Sommeren til Fods, deels om Vinteren paa Ski vandre over Fjeldet, findes rigtig anførte paa det Pontoppidanſke Kart. Dog maa den Sti, vi fulgte, ligge lidt nordligere, end paa Kartet; thi vi fik ikke Normans-Lougen Sø at ſee.