kager; men da vi vare uenige i Principerne, og i Grunden begge ligemeget forstode os paa det Practiske af Kunsten, saa blev det erholdte Product saa lidet tillokkende, at jeg skjænkede min mindre nøieregnende Skydsbonde det hele Qvantum. Først Kl. 2 om Eftermiddagen den 4de Juli begave vi os paa Reisen; og dette havde den Ubehagelighed til Følge, at jeg blev nødt til at tilbringe 2de Nætter paa Fjeldet.
Den store Fjeldryg, der adskiller Bergens Stift fra Christiansands og Agershuus Stifter, — eller det Vestenfjeldske fra det Søndenfjeldske, — og hvis sydligere Deel fører Navn af Hardanger-Fjeld, den nordligere af Fille-Fjeld, gaar omtrent fra Syd til Nord med nogen Afvigelse mod Østen. Fra denne Ryg gaa mindre Fjeldrygge, ligesom Ribbeen, ud imod Østsiden, og danne der lange snevre Dale, der strække sig fra Vest mod Øst. Naar man gaar fra Thellemarken mod Nord, maa man derfor idelig overstige betydelige Fjelde, for at komme fra den ene Dal til den anden. Alle Elvene løbe ogsaa fra Vest mod Øst. Hovedfjeldets Brede er meget forskjellig; fra Hallingdal til Eidsfjord angives det for 14 Mile; fra Nørstebø til Maursæter, som ovenfor anført, for 9 Mile; fra Nørstebø til Ullensvang for 14 Mile; sydligere er Breden endnu større. Det snevreste Pas er det, hvor den almindelige Postvei gaar, imellem Lysne i Leirdal udi Sogn og Slogstad i Valders. Veien slynger sig her langs med Fordybninger eller et Slags snevre Dale, saaledes at den næsten overalt ligger i Ly af høiere Fjelde. Kuns paa et kort Stykke Vei i Nærheden af Suletind, hvor Veien har naaet Fjeldets Høide, er man udsat for den paa aabne Bjergflader skjærende Vind, og alle den urolige Athmosphæres Angreb. Den Vei, vi skulde vandre, gaar bestandig mod Vest, skyder omtrent 2 Mile fra Nørstebø over Lougen Elv, og gaar derpaa paa den nordlige Side af Normanns-Lougen Sø, fra hvilken Lougen-Elv kommer[1]; herfra gaar den i Nordvest, imellem Fjeldene Haarteigen og Hallingskarven, til Maurset i Eidsfjord[2].
- ↑ Egentlig udspringer den fra Fjeldet Hartog eller, som Hardangerne kalde det, Haarteigen.
- ↑ Denne saavelsom de øvrige Stier, paa hvilke Bønderne deels om Sommeren til Fods, deels om Vinteren paa Ski vandre over Fjeldet, findes rigtig anførte paa det Pontoppidanske Kart. Dog maa den Sti, vi fulgte, ligge lidt nordligere, end paa Kartet; thi vi fik ikke Normans-Lougen Sø at see.
