Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
18

til nærende Føde bliver ſaa ſtor, at man ordentlig ſynes at føle ſin Tilværelſe med Behagelighed, naar denne Trang for et Øieblik afhjelpes.

Da jeg er kommet til at berøre Capitlet om Mad og Drikke, vil jeg med et Par Ord omtale den Diæt, ſom den Reiſende maa holde i Fjeldegnene. Af Brød findes intet uden grovt Havre-Fladbrød; ſød Melk er om Sommeren ei at faa, da alle Kreature ere til Sæters; ſuur Melk derimod ſavnes næſten aldrig. Dog er denne ofte Maaneder gammel; thi paa Sæteren ſkummes den, og efter at man har lavet Oſt af en ſtor Deel, ſendes det Overblevne paa Kløv i ſtore Bimpler ned til Gaarden, og bevares i en almindelig Melkebeholdning; hvor Nyt og Gammelt blandes om hinanden. Dens Farve ſpiller derfor undertiden i det Grønlige, og den pirrer Næſen inden man endnu faar den i Munden[1]. Foruden flere Slags ſkarp Oſt finder man undertiden endnu en Melkeſpiſe, nemlig den ſaakaldede Prim[2], fra hvilken dog enhver Kjøbſtad-Mave ſtrængeligen maae afholde ſig, da ſelve Bønderne, der ere vante til den, kun ſpiſe nogle faa Skeer ad Gangen. Smør erholdes altid ſærdeles godt og friſkt. Det frembæres i en trebenet Træringe, hvoraf det fremrager i Form af en Halvkugle. For Fremmede maa altid ene ny og urørt Halvkugle fremſættes; jo ſtørre den er, deſto bedre tolker den Vertens Velſtand og hans Opmærkſomhed for Gjæſterne. Af Kjødſpiſer faar man intet andet end ſaltet og vindtørret Gjedekjød, ſom ſædvanligt er flere Aar gammelt. Dette ſkjæres med en ſkarp Tællekniv langs efter Trævlerne i lange tynde Spaaner, lig Høvleſpaaner, og hvo der ei

  1. I Begyndelſen torde jeg ei ſmage denne Melk, men mærkede ſnart, at af al den Koſt, her var at ſaa, var denne den meſt nærende og velgjørende for Conſtitutionen. Jeg vil vel tro, at en ſaadan Diæt vilde hos en Kjøbſtædboer ved hans ſædvanlige Liv foraarſage en fuldkommen Indigeſtion: men imellem Fjeldene taaler man Alt.
  2. Prim kaldes Myſe-Oſten, førend den er indkogt til ſaadan Faſthed, at den kan formes. Dog er den ſaa ſtiv, ſom en meget haard Meelgrød. Den ſpiſes med Skeer og dyppes i tyk Melk. Det er formodentlig den concentrerede Melkeſyre, der, naar denne Spiſe ikke nydes ſærdeles ſparſomt, ſelv i en Bondemave foraarſager de voldſomſte Udtømmelſer.