Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/47

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
19

har Tænder, hvormed han formaar at overklippe Træpinder, maa endnu karve det ſmaat, ligeſom man karver Tobak. Vi forſøgte det baade kogt og ſtegt, men fandt den oprindelige ſpegede Tilſtand at være den fordrageligſte. Øl er undertiden at faa; men uagtet det er meget ſtærkt, ſaa er det dog uſmageligt, ſaaſom det ſædvanlig er dovent og tykt; det foraarſager Hovedpine og ſlukker ei Tørſten. Af en Tønde Malt brygges ei mere end en Tønde Øl. Bonden ſætter ligeſaa megen Ære i, ved Gjæſtebudet at beverte med ſtærkt og fedt Øl, ſom den bemidlede Kjøbſtædboer i at opvarte med udſøgt gammel Vin. Ved Brylluper løbe Ølbollerne mange Gange Bordet rundt, førend Maden røres; og dette foranſtaltes, ſom det hedte, af den Grund, at naar Gjæſterne flittig havde ſmagt Øllet, ſaa regnede de det Eie ſaa nøie med Maden. Som et Bevis paa den Pris, Bonden ſætter paa ſit Øl, og tillige paa hans Gjæſtfrihed, tjener følgende Træk. Nils Milan i Veſtfjorddalen (en ſmuk, høi, blaaøiet 70aarig Olding) havde overladt ſin betydelige Gaard til ſin Svigerſøn, og blot forbeholdet ſig (foruden Livsophold) 12 Tønder Byg aarlig til at brygge Øl af. Naar han havde brygget en Tønde, ſtod han i Stuedøren eller gik endog henad Veien for at indkalde enhver Vandrer, at ſmage hans Øl, og havde ei Ro, førend Tønden var tom. Da vi opholdt os paa Milan, havde han nylig brygget, og krøb i det mindſte hvert Qvarteer ned i Kjelderen for at fylde ſin Bolle. Det hjalp ei at vi undſloge os med den Forſikkring, at vi ei vare tørſte, ſaaſom vi nylig havde drukket. „Drik Du kuns, det er godt!“ ſagde han, og ingen kunde ſige det venlige Anſigt Nei. — Brændevin er ikke ſjeldent, dog gjøre Bønderne ſjelden Brug deraf; i det mindſte har jeg i Fjeldegnene ikke ſeet Spor af Drukkenſkab, og paa nogle Gaarde havde man ſlet intet, uden hvad man fik fra Kjøbſtaden. Thee og Caffe kjender man i det høieſte af Navn, og om end den Reiſende medbringer ſamme, kan han dog ei ſaa dem tillavede, af Mangel paa Melk og Fløde og af Mangel paa Koge- og Drikke-Kar. Træboller og et Par Gryder ere i disſe Egne det eneſte Huſet formaaer.

Førend jeg begiver mig paa Overgangen over Fjeldet, vil jeg endnu med et Par Ord berøre Fjeldbøndernes Huſe og Husgeraad. I Veſtfjorddalen er ſædvanlig Huſets Hoved-Indgang forſynet med et