har Tænder, hvormed han formaar at overklippe Træpinder, maa endnu karve det smaat, ligesom man karver Tobak. Vi forsøgte det baade kogt og stegt, men fandt den oprindelige spegede Tilstand at være den fordrageligste. Øl er undertiden at faa; men uagtet det er meget stærkt, saa er det dog usmageligt, saasom det sædvanlig er dovent og tykt; det foraarsager Hovedpine og slukker ei Tørsten. Af en Tønde Malt brygges ei mere end en Tønde Øl. Bonden sætter ligesaa megen Ære i, ved Gjæstebudet at beverte med stærkt og fedt Øl, som den bemidlede Kjøbstædboer i at opvarte med udsøgt gammel Vin. Ved Brylluper løbe Ølbollerne mange Gange Bordet rundt, førend Maden røres; og dette foranstaltes, som det hedte, af den Grund, at naar Gjæsterne flittig havde smagt Øllet, saa regnede de det Eie saa nøie med Maden. Som et Bevis paa den Pris, Bonden sætter paa sit Øl, og tillige paa hans Gjæstfrihed, tjener følgende Træk. Nils Milan i Vestfjorddalen (en smuk, høi, blaaøiet 70aarig Olding) havde overladt sin betydelige Gaard til sin Svigersøn, og blot forbeholdet sig (foruden Livsophold) 12 Tønder Byg aarlig til at brygge Øl af. Naar han havde brygget en Tønde, stod han i Stuedøren eller gik endog henad Veien for at indkalde enhver Vandrer, at smage hans Øl, og havde ei Ro, førend Tønden var tom. Da vi opholdt os paa Milan, havde han nylig brygget, og krøb i det mindste hvert Qvarteer ned i Kjelderen for at fylde sin Bolle. Det hjalp ei at vi undsloge os med den Forsikkring, at vi ei vare tørste, saasom vi nylig havde drukket. „Drik Du kuns, det er godt!“ sagde han, og ingen kunde sige det venlige Ansigt Nei. — Brændevin er ikke sjeldent, dog gjøre Bønderne sjelden Brug deraf; i det mindste har jeg i Fjeldegnene ikke seet Spor af Drukkenskab, og paa nogle Gaarde havde man slet intet, uden hvad man fik fra Kjøbstaden. Thee og Caffe kjender man i det høieste af Navn, og om end den Reisende medbringer samme, kan han dog ei saa dem tillavede, af Mangel paa Melk og Fløde og af Mangel paa Koge- og Drikke-Kar. Træboller og et Par Gryder ere i disse Egne det eneste Huset formaaer.
Førend jeg begiver mig paa Overgangen over Fjeldet, vil jeg endnu med et Par Ord berøre Fjeldbøndernes Huse og Husgeraad. I Vestfjorddalen er sædvanlig Husets Hoved-Indgang forsynet med et
