Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/45

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
17

ſjelden Snee, Slud og Nattefroſt, og altid ſkjærende Vinde hjemſøge ham, vender han tilbage til ſin Arne, og bereder ſig til den alvorligere 9 Maaneders Vinter. Disſe Sæterſtuers Indretning, ſom ſiden nøiere ſkal beſkrives, er ſærdeles ynkelig. Og dog ſortalte en Kone os, at hun havde ligget i Barſelſeng der. Vanen og ſtærke Nerver gjøre Alt udholdeligt. De ere ret tilfreds i deres Stilling; thi lykkeligvis kjende de intet bedre.

Overalt, hvor vi ſpurgte efter Heſt, fik vi til Svar, at alle Kreaturene vare paa Sæteren. Min Skydsbonde blev omſider utaalmodig, og yttrede flere Gange, at han nu ikke kunde føre min Bagage længer. Kuns med Møie fik jeg ham overtalt til at ledſage mig til Øſtre-Nørſtebø, den øverste Fjeldgaard paa den øſtre Side af Fjeldet, hvor man ſagde, der boede en Mand, ſom var forpligtet til at ſkaffe Skyds. Vi ankom her omtrent Kl. 2 Eftermiddag. Da Afſtanden imellem Nørſtebø og Maurſæter (den førſte Fjeldgaard, i Hardanger i Bergens Stift, paa den veſtre Side af Fjeldet) regnes for 9 norſke Mile, og disſe naturligviis formedelſt Fjeldets Høide (der omtrent falder i Sneegrændſen) ere meget beſværlige, faa beſtilte jeg 2 Heſte, for ſaavidt muligt at ſpare mine udtømte Kræfter ved at ride, hvor Terrainet tillod det. Jeg ſpurgte derpaa Konen i Huſet, om hun kunde give mig noget at ſpiſe, og overraſkedes ved det ſaare behagelige Spørgsmaal: „Kan Du ſpiſe Fiſk?“ Hun tillavede mig derpaa en liden Ret ſprængt Ørret, og det var førſte Gang ſiden jeg forlod Tinds Præſtegjeld, at en ſaa koſtelig Forfriſkning var bleven mig til Deel. Ei heller var jeg ſelv kommen aldeles tomhændet til Huus. Paa en af de nærmeſte Gaarde havde jeg opdaget og tilhandlet mig en halv Snees Æg, hvilket jeg i min udtømte Pengepung forſigtig bar i Haanden. Af disſe kogte jeg ſelv med Secunduhret i Haanden et Par (en Forretning jeg ei torde betroe min Vertinde) og forhøiede Maaltidets Glands ved et Glas Maderavin. Ingen, der ei ſelv har været i lignende Omſtændigheder, kan foreſtille ſig den Rigdom af Nydelſe, der laa i dette Maaltid. Ved en ſaa lang og uſædvanlig Anſtrengelſe, forenet med en, i det mindſte for den Uvante, ſlet Føde og Mangel af den behørige Søvn, kommer Legemet i en ſaa ſtærk Underballance af Kræfter, og den phyſiſke Trang

Hanſteens Reiſeerindringer.