Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
14

et Par særdeles smukke Koner, hver med sit Barn paa Armen, især vor Opmærksomhed, og en Pige ved Navn Sigrid vidste med ualmindelig Livlighed og Lune at forkorte os Tiden.

Den 2den Juli begave vi os fra Thellemarken over Tessung-Fjeldet til Opdal i den øvre Deel af Nummedal. Denne Overgang — og især Nedgangen af Fjeldet i Dalen — var den besværligste, vi hidtil havde prøvet. Det er næsten ubegribeligt, hvorledes en Hest, betynget med en saa svær Byrde, som vores Tøi og alle mine Instrumenter, kan stige ned ad saadanne steile, ujævne, med store nedrullede Stene bedækkede og med Buske bevoxede Bjergsider, uden at brække Benene, eller i det mindste ved den store Overvægt paa Ryggen gjøre et ufrivilligt salto mortale. For at forhindre det sidste maa Føreren, ved særdeles vanskelige Steder, af alle Kræfter holde Hesten tilbage ved Halen, for at forskaffe den fornødne Modvægt.

Da vi endelig lykkelig og vel vare komne ned i Dalen, mødte os det Uheld, at finde alle Døre lukkede og Husene tomme. Thi uheldigviis vare der 2de Brylluper i Dalen, hvortil alle Gaardmænd og deres Familier vare indbudne, og da saadanne Brylluper høitideligholdes uafbrudt i 8 Dage, saa var der for os kuns lidet Haab om at faa Natteqvarteer. Vi vandrede saaledes omtrent 34 Mil lige til Dalens østlige Ende, førend vi traf nogen aaben Dør. Paa Gaarden Røgsland, hvor vi for vores Kløvdrivers Skyld, der tilforn havde tjent her, endelig bleve modtagne, maatte vi trætte og hungrige og vaade af en Bæk, vi havde vadet igjennem, endnu vente en god halv Time udenfor Døren, inden man havde raadslaaet og paa det skarpeste forhørt os om, hvo og hvorfra vi vare, hvorfor vi vare komne her? o. s. v. da man ei kunde begribe, som det hedte, at vi kunde gjort en saa lang og kostbar Reise uden at have noget Ærende. Det hele Forhør udførtes i en bydende og skrigende Tone. En høi Grad af Ureenlighed saavel i Huset som hos dets Beboere tilligemed det hele Ensemble, sammenlignet med den venlige Modtagelse, vi hidindtil havde truffet, opvakte hos mig den høieste Uvillie. Imidlertid maa man gjøre gode Miner ved slet Spil. Vi maatte paatage os det venligste Ansigt, som under disse Omstændigheder lod sig fremtvinge; Karlens og vor Forsikkring om, at vi baade kunde og vilde betale, og adskil-