Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
14

et Par ſærdeles ſmukke Koner, hver med ſit Barn paa Armen, iſær vor Opmærkſomhed, og en Pige ved Navn Sigrid vidſte med ualmindelig Livlighed og Lune at forkorte os Tiden.

Den 2den Juli begave vi os fra Thellemarken over Tesſung-Fjeldet til Opdal i den øvre Deel af Nummedal. Denne Overgang — og iſær Nedgangen af Fjeldet i Dalen — var den beſværligſte, vi hidtil havde prøvet. Det er næſten ubegribeligt, hvorledes en Heſt, betynget med en ſaa ſvær Byrde, ſom vores Tøi og alle mine Inſtrumenter, kan ſtige ned ad ſaadanne ſteile, ujævne, med ſtore nedrullede Stene bedækkede og med Buſke bevoxede Bjergſider, uden at brække Benene, eller i det mindſte ved den ſtore Overvægt paa Ryggen gjøre et ufrivilligt salto mortale. For at forhindre det ſidſte maa Føreren, ved ſærdeles vanſkelige Steder, af alle Kræfter holde Heſten tilbage ved Halen, for at forſkaffe den fornødne Modvægt.

Da vi endelig lykkelig og vel vare komne ned i Dalen, mødte os det Uheld, at finde alle Døre lukkede og Huſene tomme. Thi uheldigviis vare der 2de Brylluper i Dalen, hvortil alle Gaardmænd og deres Familier vare indbudne, og da ſaadanne Brylluper høitideligholdes uafbrudt i 8 Dage, ſaa var der for os kuns lidet Haab om at faa Natteqvarteer. Vi vandrede ſaaledes omtrent 34 Mil lige til Dalens øſtlige Ende, førend vi traf nogen aaben Dør. Paa Gaarden Røgsland, hvor vi for vores Kløvdrivers Skyld, der tilforn havde tjent her, endelig bleve modtagne, maatte vi trætte og hungrige og vaade af en Bæk, vi havde vadet igjennem, endnu vente en god halv Time udenfor Døren, inden man havde raadſlaaet og paa det ſkarpeſte forhørt os om, hvo og hvorfra vi vare, hvorfor vi vare komne her? o. ſ. v. da man ei kunde begribe, ſom det hedte, at vi kunde gjort en ſaa lang og koſtbar Reiſe uden at have noget Ærende. Det hele Forhør udførtes i en bydende og ſkrigende Tone. En høi Grad af Ureenlighed ſaavel i Huſet ſom hos dets Beboere tilligemed det hele Enſemble, ſammenlignet med den venlige Modtagelſe, vi hidindtil havde truffet, opvakte hos mig den høieſte Uvillie. Imidlertid maa man gjøre gode Miner ved ſlet Spil. Vi maatte paatage os det venligſte Anſigt, ſom under disſe Omſtændigheder lod ſig fremtvinge; Karlens og vor Forſikkring om, at vi baade kunde og vilde betale, og adſkil-