Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11

og Afvexlinger, ſom denne Skummasſe fremviſer for Øiet, lade ſig vanſkelig male, men aldeles ei ved Ord beſkrive. Den Dal, i hvilken Fosſen ſtyrter ned, er en kileformig Fordybning imellem 2 høie Fjelde, hvis nøgne og næſten glatte Sider ſynes at gjøre en Vinkel af 50 til 60 Grader med Horizonten. Den ſkummende Elv dækker den hele ſmale Bund i denne Dal. Vil man hen til Fosſen ſelv, maa man enten ſtige over det høie Fjeld, ſom indſlutter Dalen paa den nordre Side, hvilket er en yderſt beſværlig Omvei af over 12 Miil, eller gaa over den ſaakaldte Mariſti, der ſlynger ſig hen ad den ſkraa Klippevæg i en 700 til 800 Fods Høide over Elven omtrent midt imellem Klippens Top og dens Fod. Vi valgte det ſidſte. For ei at glide aftoge vi vore Sko; og ſaaledes krøbe vi paa Hænder og Fødder over denne berygtede Sti. Saaſom jeg ei er fri for Hovedſvimmel, gik Eyſtein bag ved mig, og greb mig ved de farligſte Steder med en vældig Haand i den ene Skulder. Da man vender Anſigtet mod Klippevæggen, og ſaaledes ei ſeer ned det rædſomme Dyb, ſaa er efter min Formening denne Sti langt mindre farlig end dens Rygte. Paa Gaarden Fosſum tæt ved Fosſen traf vi en Krøbling uden Fødder, der endog paa Knæerne var gaaet over Stien.

Ved Siden af Fosſen ligge adſkillige ſtore nedſtyrtede Stenmasſer, paa hvilke man kan krybe ned næſten midt i Fosſen ſelv. Her ſeer man, naar Solen ſkinner, under ſine Fødder i den ſkummende og rygende Fos en heel Regnbue eller Regnkreds, og man bliver ikke ſnart træt af at krybe om paa disſe Stene; thi ved hvert Skridt viſe ſig nye Scener, ſom fængſle Opmærkſomheden. Den Revne, hvoraf Fosſen ſtyrter ud, ſynes ikke at være mere end 8 Fod bred, ſaa at man ved et driſtigt Spring maatte kunne hoppe derover. Deſto dybere maa den være, ſiden en ſaa ſtor Vandmasſe kan trænge ſig derigjennem.

At maale dette Vandfalds lodrette Høide er yderſt vanſkeligt, ſaaſom det er næſten umuligt at komme ned til dets Fod. For at komme her ned maatte man fra Mariſtien krybe ned ad den ſteile og glatte Fjeldſide, hvilket ſynes ugjørligt Dog fortalte Søvei, en Datter af Manden paa Gaarden Fosſum tæt ved Riukand, at hun ſom liden Pige var krøben derned, for at optage en nedrullet Melke-