Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11

og Afvexlinger, som denne Skummasse fremviser for Øiet, lade sig vanskelig male, men aldeles ei ved Ord beskrive. Den Dal, i hvilken Fossen styrter ned, er en kileformig Fordybning imellem 2 høie Fjelde, hvis nøgne og næsten glatte Sider synes at gjøre en Vinkel af 50 til 60 Grader med Horizonten. Den skummende Elv dækker den hele smale Bund i denne Dal. Vil man hen til Fossen selv, maa man enten stige over det høie Fjeld, som indslutter Dalen paa den nordre Side, hvilket er en yderst besværlig Omvei af over 12 Miil, eller gaa over den saakaldte Maristi, der slynger sig hen ad den skraa Klippevæg i en 700 til 800 Fods Høide over Elven omtrent midt imellem Klippens Top og dens Fod. Vi valgte det sidste. For ei at glide aftoge vi vore Sko; og saaledes krøbe vi paa Hænder og Fødder over denne berygtede Sti. Saasom jeg ei er fri for Hovedsvimmel, gik Eystein bag ved mig, og greb mig ved de farligste Steder med en vældig Haand i den ene Skulder. Da man vender Ansigtet mod Klippevæggen, og saaledes ei seer ned det rædsomme Dyb, saa er efter min Formening denne Sti langt mindre farlig end dens Rygte. Paa Gaarden Fossum tæt ved Fossen traf vi en Krøbling uden Fødder, der endog paa Knæerne var gaaet over Stien.

Ved Siden af Fossen ligge adskillige store nedstyrtede Stenmasser, paa hvilke man kan krybe ned næsten midt i Fossen selv. Her seer man, naar Solen skinner, under sine Fødder i den skummende og rygende Fos en heel Regnbue eller Regnkreds, og man bliver ikke snart træt af at krybe om paa disse Stene; thi ved hvert Skridt vise sig nye Scener, som fængsle Opmærksomheden. Den Revne, hvoraf Fossen styrter ud, synes ikke at være mere end 8 Fod bred, saa at man ved et dristigt Spring maatte kunne hoppe derover. Desto dybere maa den være, siden en saa stor Vandmasse kan trænge sig derigjennem.

At maale dette Vandfalds lodrette Høide er yderst vanskeligt, saasom det er næsten umuligt at komme ned til dets Fod. For at komme her ned maatte man fra Maristien krybe ned ad den steile og glatte Fjeldside, hvilket synes ugjørligt Dog fortalte Søvei, en Datter af Manden paa Gaarden Fossum tæt ved Riukand, at hun som liden Pige var krøben derned, for at optage en nedrullet Melke-