Af denne lille Operation følger tillige, at Dalen paa dette Sted ikke er mere end henved 4000 Fod bred. Skjønt Goustas Top skal være 6000 Fod over Havets Overflade, altsaa indenfor den bestandige Snees Grændse, saa kan Sneen dog ei der blive liggende, formedelst Fjeldsidernes Brathed. Kuns i en Mængde Rifter, der som lange parallele Striber strække sig fra Toppen ned imod Knæerne, fæster Sneen sig og giver denne Fjeldspids et eget characteristisk Udseende.
Den 27de Juni gjorde vi en Vandring længer op i Dalen, for at besee Riukand-Fossen[1]. I Begyndelsen stiger Dalen næsten umærkelig; men efterhaanden, som man nærmer sig Gaarden Vaae, bliver Veien besværligere, Maane-Elven flyder her i Bunden af en smal, omtrent 1000 Fod dyb, med Grantræer bevoxet Dal; saa at man kun meget sjelden fra Veien kan see den. I en Afstand af omtrent 1⁄2 Miil fra Fossen viser sig med eet, oppe i en vild Fjeldegn mellem sortegraa Fjelde, en stærk Røg eller Damp, hvilken Røg, ligesom af en uhyre kogende Kjedel, vexelviis stiger og falder. Dette Syn giver den første imponerende Idee om dette vældige Vandfalds Størrelse og Høide.
Endelig naar man hen til Maristiens Begyndelse, og her seer man Fossen næsten lige for sig, dog i en Afstand af omtrent 1⁄2 Fjerdingvei, styrtende sig ud af „en smal Klipperevne ned i Dybet. Dette Punct er udentvivl det fordeelagtigste Standpunkt, fra hvilket Fossen kan betragtes, og herfra kan ventes den første tro Afbildning af denne udmærkede Naturscene fra Hr. Flintoes Pensel[2]. De utallige Partier, hvori det udstyrtende Vand deler sig, de Bevægelser
- ↑ Deromkring kaldes den blot Riukand, d. e. den Rygende. Det maa her ikke forbigaaes, at efterat Begyndelsen af disse Bemærkninger og Iagttagelser var trykt, har ovennævnte Hr. Ingenieur-Capitain Th. Broch i Ugeskriftet Hermoders No. 41 og 42 leveret: „En Fodreise til Riukand-Fossen i Vestfjorddalen“, hvormed fulgte et Blad forestillende norske Nationaldragter.
- ↑ En god Afbildning af Riukansos findes nu i Værket „Norge fremstillet i Tegninger“ udgivet af Chr. Tønsberg.
lille Søn og en anden Dreng; Belønningen for Seiervinderen var en Kobberskilling.
