Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
5

Unge og Gamle af begge Kjøn, fra den gamle ryſtende Bedſtemoder til en 4 Aars Dreng, der formedelſt Heden gik i den bare Skjorte, hen, for i Sextantens Kikkert at betragte de farvede Solbilleder. Iſær morede det dem at ſee, hvorledes disſe Billeder, efterſom Solen dalede, med kjendelig Bevægelſe nærmede ſig til eller fjernede ſig fra hinanden. Fra Fruentimmerne fornemmelig lød, ſaavel her ſom overalt ved dette Syn, det gjentagne Udraab: „Aldrig ſkulde Du ſeet Sligt!“ Saa kjært det var mig paa ſaa let en Maade at kunne underholde disſe godlidende Folk, ſaa var det mig dog paa den følgende Reiſe ofte til Byrde; thi uagtet de af Beſkedenhed, for ei at forſtyrre mig, ſædvanlig leirede ſig i en temmelig ſtor Kreds om mig, for at oppebie det Øieblik, naar jeg var færdig, og de følgelig efter Løfte ſkulde faa Tilladelſe til nærmere at betragte Inſtrumenterne, ſaa gjorde dog deres lydelige Hviſken mig det ofte beſværligt at tælle Uhrets Slag. Prøvede jeg deres Taalmodighed for længe, ſaa hjalp undertiden Solvarmen mig, ved at dysſe en Deel af dem i en ſød Slummer, hvorved Taushed lidt efter lidt indfandt ſig. Mindre betænkſomme fandt jeg adſkillige Folk udenfor Bondeſtanden, der ikke ſjelden nødede mig til, uden tilſyneladende Diſtraction, at føre en ſammenhængende Converſation, paa ſamme Tid ſom jeg var ſysſelſat med paa een Gang at tælle Secunderne efter Uhret, manoeuvrere med Inſtrumentet, betragte Solbillederne i Kikkerten, derpaa aflæſe Graderne paa Randen og nedſkrive Iagttagelſerne. Med megen Øvelſe og Anſpændelſe lader det ſig vel gjøre, men altid til nogen Skade for Iagttagelſernes Nøiagtighed.

Den hypochondriſke Kjøbſtædboer, hvis Legems Functioner ved ſtilleſiddende Arbeide ere halvſtandſede, og hvis Aandslivlighed er tilintetgjort ved en halvvoxen Kjøbſtads Uſelſkabelighed, Egoisme og Halvcultur, ſkulde engang imellem gjøre en Reiſe i Fjeldegnene. Ligeſaa meget ſom den rene Fjeldluft og Reiſens Beſværligheder anſpore Legemets Functioner, ligeſaameget opmuntres Sindet af de overrafkende Naturſcener og af det elſkværdige Fjeldfolks ufordærvede Natur. Ærlighed, Ligefremhed, Naivetet, god Forſtand, et oprømt Sind og en ualmindelig Takt for det Pasſelige i Opførſel, ere disſe Naturens Børns Særkjender. Den Fremmede tiltales ſtrax med det bro-