Hopp til innhold

Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
4

Vei maa tilbagelægges til Hest eller til Fods, og alt Tøi føres paa Kløv. Til min Ulykke beholdt jeg Kjærren, og da min gamle Veiviser (som han siden bekjendte) ikke havde været paa denne Vei i de sidste 40 Aar, saa foer han vild, og imedens vi, for at komme tilbage paa ret Vei, kjørte henad en Fodsti imellem Busker og Krat, der hvert Øieblik truede med at vælte Kjærren, eller i det mindste kaste Instrumenterne ud, sank Hest og Kjærre pludselig i et dybt Morads, hvoraf det først efter en Times Forløb ved 4 Bønders forenede Kræfter lykkedes os at faa dem opdragne.

Inden man kommer til Gaarden Bolkesjø i Grans-Herred, maa man stige over en temmelig høi Aas (Bolkesjø-Heia), hvis Høide over Havet fandtes at være 1763 Fod. Her overraskes man pludselig af en imponerende Fjeldegn. Fem forskjellige Fjelde vise sig i Baggrunden, det ene fjernere, høiere og blaaere end det andet, lig en Rad af Coulisser; bagerst hæver Gousta sin majeftætiske Top ligesom en skarp tilspidset Kile. Fra dette Punkt synker Veien sig indtil Tindsjøen, hvis Høide besandtes 612 Fod.

Mit lille Eventyr i Moradset mellem Kongsberg og Moen havde forsinket mig saa meget, at jeg, uagtet jeg var reist fra Kongsberg den 24de Juni Kl. 9 Formiddag, først om Eftermiddagen henved Kl. 5 ankom til Bolkesjø, yderst udmattet af den brændende Solhede. Reaumnrs Thermometer angav nemlig i Skyggen Kl. 314 Eft. ved Bue-Vand (Hvis Høide over Havet er 1471 Fod) 18°, paa Bolkesjø-Heia (i 1763 Fods Høide) Kl. 412 Eft. 200, og paa Bolkesjø (i 1240 Fods Høide) Kl. 512 190 Varme[1]. Jeg besluttede derfor at forblive paa Bolkesjø til næste Morgen, og imidlertid at udføre en Deel astronomiske og magnetiske Iagttagelser, hvortil det deilige Veir og det særdeles godlidende Opholdssted gav den bedste Anledning. Efterat Instrumenterne vare udpakkede og opstillede, krøbe[2]

  1. Jeg gjorde her, saavel som paa flere Steder, den Bemærkning at i snevre Fjeldegne gjelder ei den ellers almindelige Regel, at Varmen aftager i større Højder fra Havets Overflade. Denne Uregelmæssighed har en ufordeelagtig Indflydelse paa Nøiagtigheden af Høidemaalninger ved Barometret, hvor Theorien forudsætter en saadan Aftagelse.
  2. Thi Sextanten stod paa en lav Fod paa Jorden.