Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Den 22de Juni reiſte jeg fra Chriſtiania til Kongsberg, for derfra at gaa mod Veſt ind i Thellemarken og beſøge den meget omtalte Riukand-Fos og det ligeſaa mærkværdige Gouſta-Fjeld, der, ſaavidt mig bekjendt, er det høieſte i det ſøndenfjeldſke Norge. Derfra agtede jeg at gaa mod Nord igjennem Nummedal indtil Grændſerne af Hallingdal, og derfra over Hardanger-Fjeldet til Eidfjord i Bergens Stift. Da den geographiſke Opmaalning endnu ikke har ſtrukket ſig til disſe Egne, ventede jeg her at finde betydelige Urigtigheder i det Pontoppidanſke Kort, og tog derfor med mig en Sextant, et Chronometer, Barometer og Thermometer, for, ſaa ofte ſom Omſtændighederne tillode det, at gjøre geographiſke Beſtemmelſer. Ved Hjelp af disſe Inſtrumenter kunne nemlig de 3 ſaa kaldte geographiſke Coordinater, Brede, Længde og Høide over Havfladen, beſtemmes. Endelig og fornemmelig interesſerede det mig, at gjøre nogle magnetiſke Iagttagelſer i Norges veſtlige Egne. Magnetnaalens veſtlige Misvisning bliver nemlig ſtørre mod Veſten, Heldingen (Inclinationen) og Kraften (Intenſiteten) mod Norden. Da Erfaring havde lært mig, at Fjeldene have nogen Indflydelſe paa disſe 3 magnetiſke Phænomener, ſaa ønſkede jeg nærmere at underſøge dette i den klippefulde veſtlige Deel af Landet. Jeg medbragte derfor endnu et lidet Azimuthal-Compas, et Heldings-Inſtrument, og et Svingnings-Apparat til at beſtemme Jordmagnetismens Styrke paa forſkjellige Steder.

Allerede ved Dunſerud, en Mils Vei paa denne Side af Kongsberg, begynder man at komme i Fjeldegnene; men da man for Sølvværkets Skyld har anlagt og vedligeholdt en god Kjørevei ligetil Kongsberg, ſaa mærkes ei Fjeldegnens Ubeqvemmeligheder, førend man kommer veſtenfor Bergſtaden. Den førſte Mil herfra til Gaarden Moen kan endnu til Nød kjøres med Kjærre, men den hele øvrige