Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XVI

kunne viſe Kronprindſen Virkningen af et af Obſervatoriets Apparater. Da jeg hertil havde valgt Stiftamtmand Thygeſens Eiendom Skøjen ved Ryenbjerget, underrettede jeg denne derom paa et Bal i Palaiet Aftenen iforveien, og yttrede, at det vilde være behageligt, om han kunde paa Forſiden af Bygningen anbringe Noget, ſom havde Henſyn til Prindſens Nærværelſe, ſamt at hans kgl. Højhed førſt vilde ankomme noget over Middag. Thygeſen lovede at forſøge, om det var mueligt at bringe noget iſtand i den korte Tid. Kort før Prindſens Ankomſt havde jeg i Kikkerten ſeet, at der paa Huſets mod Obſervatoriet vendende Forſide var hængt en hvid Dug, hvorpaa læſtes Navnet Oscar dannet af blaae Klokkeblomſter; over ſamme ſaaes en Krone af gule Solſikker, og det Hele var omringet af en oval Krands af grønne Egeblade. Den Danſke Digter B. Ingemann, ſom var tilſtede paa Ballet, ſkrev ſtrax efter Thygeſens Anmodning et ſmukt Vers i fire Linier til Prindſens Ære, hvilket ſkulde ſkrives under Prindſens Navn. Man kunde tydeligt ſee hvert Blad af Blomſterne, uagtet Afſtanden er oven en halv Miil; men Indſkriften kunde jeg neppe ſkimte; den var for fiin. Efter Frokoſten bragte jeg Prindſen ind i det mod Øſt vendende Kammer, hvor Kikkerten ſtod, og i det han ſaae i den, udbrød han: „Der står ju Oscar!“ — Ja Deres kgl. Høihed. — „Hvad står det då?“ — Kan Deres kgl. Høihed over Kikkerten ſee den hvide Plet under Aaſen; det er Stiftamtmand Thygeſens Eiendom, hvor det er anbragt? — „Det er omöjligt“ ſvarede han. Maaſkee han troede, at det var en Emaille anbragt i Kikkerten ſelv. Jeg bad ham da ſee endnu engang i Kikkerten, og ſtødte lidt til den; derved forſvandt Billedet og Prindſen blev overbeviiſt. Efterat flere af de Tilſtedeværende havde tilfredsſtillet deres Nysgjerrighed, traadte Ingemann til Kikkerten, og ſagde: „der ſtaaer et Vers nedenunder;“ og reciterede det. „Det var da Fanden til Øine!“ raabte jeg — „Ja var det ikke Fa’en til Ögon, så var det Fa’en til Hufvud“, ſagde Prindſen, ſom formodentlig antog Verſet for en Impromptu. Herved gjorde Sagen en forhøiet Virkning.

I Sommeren 1839 foretog jeg en Reiſe til Gøttingen, for at lære at kjende de af Geheime Hofraad Gauſs opfundne nye magnetiſke Inſtrumenter, ſom bleve beſtilte for vort Obſervatorium og ſenere der