Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XVI

kunne vise Kronprindsen Virkningen af et af Observatoriets Apparater. Da jeg hertil havde valgt Stiftamtmand Thygesens Eiendom Skøjen ved Ryenbjerget, underrettede jeg denne derom paa et Bal i Palaiet Aftenen iforveien, og yttrede, at det vilde være behageligt, om han kunde paa Forsiden af Bygningen anbringe Noget, som havde Hensyn til Prindsens Nærværelse, samt at hans kgl. Højhed først vilde ankomme noget over Middag. Thygesen lovede at forsøge, om det var mueligt at bringe noget istand i den korte Tid. Kort før Prindsens Ankomst havde jeg i Kikkerten seet, at der paa Husets mod Observatoriet vendende Forside var hængt en hvid Dug, hvorpaa læstes Navnet Oscar dannet af blaae Klokkeblomster; over samme saaes en Krone af gule Solsikker, og det Hele var omringet af en oval Krands af grønne Egeblade. Den Danske Digter B. Ingemann, som var tilstede paa Ballet, skrev strax efter Thygesens Anmodning et smukt Vers i fire Linier til Prindsens Ære, hvilket skulde skrives under Prindsens Navn. Man kunde tydeligt see hvert Blad af Blomsterne, uagtet Afstanden er oven en halv Miil; men Indskriften kunde jeg neppe skimte; den var for fiin. Efter Frokosten bragte jeg Prindsen ind i det mod Øst vendende Kammer, hvor Kikkerten stod, og i det han saae i den, udbrød han: „Der står ju Oscar!“ — Ja Deres kgl. Høihed. — „Hvad står det då?“ — Kan Deres kgl. Høihed over Kikkerten see den hvide Plet under Aasen; det er Stiftamtmand Thygesens Eiendom, hvor det er anbragt? — „Det er omöjligt“ svarede han. Maaskee han troede, at det var en Emaille anbragt i Kikkerten selv. Jeg bad ham da see endnu engang i Kikkerten, og stødte lidt til den; derved forsvandt Billedet og Prindsen blev overbeviist. Efterat flere af de Tilstedeværende havde tilfredsstillet deres Nysgjerrighed, traadte Ingemann til Kikkerten, og sagde: „der staaer et Vers nedenunder;“ og reciterede det. „Det var da Fanden til Øine!“ raabte jeg — „Ja var det ikke Fa’en til Ögon, så var det Fa’en til Hufvud“, sagde Prindsen, som formodentlig antog Verset for en Impromptu. Herved gjorde Sagen en forhøiet Virkning.

I Sommeren 1839 foretog jeg en Reise til Gøttingen, for at lære at kjende de af Geheime Hofraad Gauss opfundne nye magnetiske Instrumenter, som bleve bestilte for vort Observatorium og senere der