Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XIII

med Lærred, ſom paa den ene Side foreſtillede Partier af en Skue paa den anden af en Skov. Hver Ramme havde oven og nedentil en Tap, hvorom den kunde dreies, og ved hver Ramme ſtod En af Selſkabet, ſom ved Sceneforandringer ſkulde dreie den. Var Perſonen ikke opmærkſom i rette Tid, eller i Øieblikket ikke tilſtede, ſtod der undertiden et Træe i Stuen, eller et Vindue midt i Skoven. Orcheſteret beſtod af en ret god Violinſpiller Mathieſen, ſom ſiden blev anſat ved det kgl. Theater, og ſom ſpillede førſte Violin, min Contubernal, en Danſk Student Wiinholdt fra Lolland, og jeg ſpillede anden Violin, og en gammel fattig Tydſker Violoncel. Denne havde altid hos ſig en liden Datter Malchen, ſom han ſædvanlig, for at holde hende rolig, ſtillede imellem ſine Laar bag Violoncellen. W. og jeg ſpillede hvad vi kunde og pauſerede, naar Pasſagerne overſteeg vor Evne, og overlod ſaadanne Pasſager til førſte Violin og Violoncellen. Orcheſter-Perſonalet var fritaget for det ringe maanedlige Bidrag af 1 Rdlr. Udenfor Theatret ſtod en ſimpel Mand i kort Trøie og hans Kone, ſom over et Par paa Ende reiſte Tønder havde lagt et Bret, hvorpaa der opvartedes med Danſkt Kornbrændeviin, Smørrebrød og Anchovis, Selſkabet kaldte ſig Svada. Dette gav Anledning til følgende ſpottende Spørgsmaal og Svar i Adresſeaviſen.

A. „Hvor boer Svada her i Staden?“
B. „Paa et Loft i Adelgaden“.

Blandt Tilſkuerne og de dandſende ſamt betalende Medlemmer var Lieutenanten, min tilkommende Elev. Et Bekjendtſkab fra et ſaadant Sted var juſt ikke ſkikket til at indgyde Eleven Reſpekt for ſin Hovmeſter.

Efter halvandet Aars Forløb forlod jeg denne Stilling, da den unge Mand ei var at formane til alvorligt Studium, og vendte tilbage til Kjøbenhavn, hvor jeg i et Aars Tid beſøgte juridiſke Forelæsninger. Da ved Enden af dette Aar mine ved Hovmeſterſkabet opſparede Penge vare til Ende, kom atter en uventet Hjælp; jeg blev kaldet til Lærer i Mathematik ved Latinſkolen i Fredriksborg, hvilken Poſt jeg tiltraadte i October 1806.

Jeg vedblev vel her at beſkjæftige mig med Fortſættelſen af det