Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/20

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XII

i den Tid begyndt at ſkrive ſit „Sct. Hans Aftens Spil“, og „Thors Reiſe til Jothunheim“, og andre mindre Digte[1]. Han indbød undertiden Bull og mig efter Middagsbordet op paa ſit Kammer, hvor han forelæſte os de foregaaende Dages Digtninger, ſaa friſke ſom de vare komne fra Pennen. Dette var mig ligeſaa interesſant, ſom Bekjendtſkabet med Phyſikeren Ørſted i den følgende Tid var mig gavnligt, ſaavel ved hans Forelæsninger, ſom ved hans Opmuntring og Anbefaling under mine ſenere videnſkabelige Underſøgelſer.

Jeg beſtemte mig for Lovkyndigheden, og beſøgte nogle juridiſke Forelæsninger; men da efter 112 Aars Ophold i Kjøbenhavn mine pecuniære Reſourcer vare udtømte, og jeg forgjæves havde ſøgt Plads paa Regentſen, reddedes jeg uventet af min Nød, ved at kaldes til Hovmeſter for en ung Adelsmand, ſom Faderen ønſkede at fjerne fra hans daværende Omgivelſer i Kjøbenhavn, for at han i det ſtille Sorøe under Tilſyn af Amtmand Stemann kunde forberede ſig til Danſk juridiſk Examen, hvilket for ham ſom tilkommende Stamgods-Eier kunde bære gavnligt. Efter et Par Aars Forløb ſkulde vi gjøre en Udenlandsreiſe. Denne Anſættelſe ſkylder jeg udentvivl min forrige Lærers Profesſor Sverdrups Anbefaling. Men jeg var ikke fuldt 20 Aar og min Elev allerede 19, og han var langt mere verdenserfaren end jeg, da han ſom Kadet paa Gjethuſet og under maadeligt Tilſyn havde tumlet ſig om iblandt ſine Kammerater.

Hvad der iſær generte mig, da Faderen førſte Gang bragte mig ſammen med ham, for at kjøre os ud til Sorøe, var at jeg ſaae, at vi ikke vare hinanden aldeles ubekjendte. Nogle Studenter havde nemlig i Forening med nogle Elever og Figurantinder fra det kongelige Theater (blandt hvilke var den ſenere ved ſamme anſatte Skueſpiller Rind), dannet et Privattheater paa et Loft i Adelgaden, hvor Localet var afdeelt fra den øvrige Deel af Loftet ved uhøvlede Bredder, og den ligeſaa plumpe Dør lukkedes med en Haspe og Hængelaas. Til Koulisſer havde man Rammer, paa begge Sider betrukne

  1. Hans førſte Fremtrædelſe paa Prent troer jeg var en Overſættelſe af Romanen Aimar og Adelaide af Anton Wall.