i den Tid begyndt at skrive sit „Sct. Hans Aftens Spil“, og „Thors Reise til Jothunheim“, og andre mindre Digte[1]. Han indbød undertiden Bull og mig efter Middagsbordet op paa sit Kammer, hvor han forelæste os de foregaaende Dages Digtninger, saa friske som de vare komne fra Pennen. Dette var mig ligesaa interessant, som Bekjendtskabet med Physikeren Ørsted i den følgende Tid var mig gavnligt, saavel ved hans Forelæsninger, som ved hans Opmuntring og Anbefaling under mine senere videnskabelige Undersøgelser.
Jeg bestemte mig for Lovkyndigheden, og besøgte nogle juridiske Forelæsninger; men da efter 11⁄2 Aars Ophold i Kjøbenhavn mine pecuniære Resourcer vare udtømte, og jeg forgjæves havde søgt Plads paa Regentsen, reddedes jeg uventet af min Nød, ved at kaldes til Hovmester for en ung Adelsmand, som Faderen ønskede at fjerne fra hans daværende Omgivelser i Kjøbenhavn, for at han i det stille Sorøe under Tilsyn af Amtmand Stemann kunde forberede sig til Dansk juridisk Examen, hvilket for ham som tilkommende Stamgods-Eier kunde bære gavnligt. Efter et Par Aars Forløb skulde vi gjøre en Udenlandsreise. Denne Ansættelse skylder jeg udentvivl min forrige Lærers Professor Sverdrups Anbefaling. Men jeg var ikke fuldt 20 Aar og min Elev allerede 19, og han var langt mere verdenserfaren end jeg, da han som Kadet paa Gjethuset og under maadeligt Tilsyn havde tumlet sig om iblandt sine Kammerater.
Hvad der især generte mig, da Faderen første Gang bragte mig sammen med ham, for at kjøre os ud til Sorøe, var at jeg saae, at vi ikke vare hinanden aldeles ubekjendte. Nogle Studenter havde nemlig i Forening med nogle Elever og Figurantinder fra det kongelige Theater (blandt hvilke var den senere ved samme ansatte Skuespiller Rind), dannet et Privattheater paa et Loft i Adelgaden, hvor Localet var afdeelt fra den øvrige Deel af Loftet ved uhøvlede Bredder, og den ligesaa plumpe Dør lukkedes med en Haspe og Hængelaas. Til Koulisser havde man Rammer, paa begge Sider betrukne
- ↑ Hans første Fremtrædelse paa Prent troer jeg var en Oversættelse af Romanen Aimar og Adelaide af Anton Wall.
