Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
IX

talte Lærer havde denne Svaghed; eller ogſaa valgtes det for vore Øren høiſt uſømmeligt 23 Capitel af Ezechiel om Ohola og Oholiba. Til en Forandring blev den, ſom forelæſte dette, ſat paa Skuldrene af en af de høieſte Meſterlectianere, og i denne ophøiede Stilling læſte han ſit Capitel. Vilde man drive Spaſen endnu videre, løb en anden Meſterlectianer mod Ryggen af den ſom bar Forelæſeren, ſaa at denne ſtyrtede ned fra ſit høie Sæde, og Bogen derved kaſtedes hen ad Gulvet.

For at undgaae Synet af disſe Uordener var Amberg med ſin femte Lectie flygtet fra den for ham og hans Diſciple i den ſtore Sal beſtemte Plads ned i et lidet Værelſe, ſom laae paa en lavere Gang, og af Diſciplene kaldtes Fugleburet. Skolebygningen (en Deel af den nuværende Departementsbygning) var nemlig ſammenflikket af tre ældre Bygninger af meget forſkjellig Høide, og Fugleburet laae i en af de lavere, ſaa at man, for at komme fra den almindelige Skoleſal dertil, maatte ſtige ned ad en temmelig høi Trappe For at Hr. Amberg dog ikke ganſke ſkulde ſavne Nydelſen af deres Munterhed, veltede en eller anden af Meſterlectianerne en Gang imellem ſtore Brændeſtykker med ſtort Rabalder ned over denne Trappe. En Gang havde en af dem af en Vægter faaet laant hans Kabudſe og Morgenſtierne, aabnede ſaaledes udruſtet Døren, og ſang et af Vægterverſene. Efter ſaadanne Optrin var Amberg mere end almindelig irritabel. En Dag havde min Moder paalagt mig, at indbyde ham til et lidet Aftenſelſkab. Den Eftermiddag traf det ſig juſt, at han temmelig ſtærkt havde knebet mig i Armene og hundſket mig. At det var mig en bitter Commisſion ved Læſetimernes Slutning, med forgrædte Øine at træde hen for ham og fremføre Indbydelſen, er begribeligt.

Saaledes var Skolens Forfatning i de ſidſte Aar af det forløbne Aarhundrede; men Rector og Conrector fik ſjelden Nys om disſe Uordener. Skolen havde ogſaa i de førſte Aar, jeg beſøgte den, i Meſterlectien Karle, der ragede ſig to Gange om Ugen. De fleſte af disſe mislykkedes, eller i det mindſte forlod Studeringerne efter Udgangen af Skolen. Marcus Widerøe endte ſine Dage ſom Degn i Sjelland; Øſtergaard blev Lærer i en Fattigſkole i en af Chriſtianias Forſtæ-