Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/16

VIII

Som Exempel paa den Orden og Tone, der den Tid herskede imellem Skolens Disciple, skal jeg endnu anføre følgende. I den store. Sal var ved et Skillerum af en Mands Høide, som oventil havde et aabent Trallværk af dreiede Stave, der gik op til Loftet, afdeelt et Rum for den saakaldte Mesterlectie, som kunde lukkes ved et Par store Porte, ligeledes oventil forsynede med lignende Trallværk, ligesom et Par Chordøre i Kirkerne, men som bestandigt stode aabne. Udenfor Mesterlectien var den større Deel af Salen besat med Borde og Bænke for de lavere Lectier, hvis Disciple af Mesterlectianerne kaldtes plebes (Pøbel), og som ikke vovede at sætte en Fod indenfor Mesterlectiens Dør, uden at kastes ud og faae Prygl. Strax naar En hvilkensomhelst af Lærerne i en Lectie om Morgenen kom paa Skolen, skulde der holdes en saa kaldet Bøn, hvilken udførtes paa følgende Maade. Først blev der fra Mesterlectien sunget en Psalme; derpaa traadte tre af de lavere Lectiers Disciple hen og knælede i Mesterlectiedøren; En af femte Lectie oplæste en latinsk Bøn; En af fjerde Lectie en Bøn i Modersmaalet, og tilsidst En af anden Lectie, som oplæste „Fader vor“ o. s. v. Derefter blev et Psalmevers sunget, og endelig traadte En af Mesterlectianerne hen i Døren og oplæste et vilkaarligt Capitel af det gamle Testamente. Var Rector eller Conrector tilstede, gik dette aldeles anstændigt til; men var den ulykkelige Lærer i tredie og fjerde Lectie den Førstankomne, istemmedes fra Mesterlectien undertiden mere et Kattehyl end en Sang. Var det om Vinteren havde Mesterlectianerne undertiden det Indfald at lægge store Sneedynger i Mesterlectiedøren, hvor de tre stakkels Plebeier maatte knæle; undertiden stødte hine en af Kammeraterne ind paa de Knælende, saa at de alle faldt om i Sneevandet. Til Oplæsning af Bibelen valgtes det 29de Capitel af 1ste Mosebog, hvor der i 17de Vers fortælles om Lea, at hun havde rindende Øine, fordi den om-