Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V

Fredrik (ſenere Kong Fredrik VI) til Norge. En Søndag Formiddag, da min Fader havde alle ſine Conſumptionsbetjente ſamlede paa Gaardspladſen i ſin Bolig, for at fordele dem paa de forſkjellige Poſter for den følgende Uge, kom en gammel Betler med et langt hvidt Skjæg, ſom rakte ham langt ned paa Maven, ind paa Gaarden, og bad om en Almisſe, ſom min Fader ſædvanlig var rundhaandet til at uddele. Min Fader ſpurgte ham: „hvorfor gaaer din gamle Skjelm med det lange hæslige Skjæg og ſeer ud ſom en Gjedebuk[1]?“ Jo, Hr. Inſpecteur! jeg vil beholde det til Kronprindſen kommer; det kan maaſkee bevæge ham til at give mig en liden Hjælp paa min gamle Alder — Ih! taabeligt Snak! troer Du det ſmudſige Skjæg ſkal bevæge ham? Du ſkal tage det af. Han befalede derpaa en af Betjenterne at gaae op paa hans Contoir og hente en Papirſax, en anden fra Kjøkkenet at hente en Træſtol. Denne blev ſat midt paa Gaardspladſen, den Gamle af tvende af Betjenterne ført til Stolen, hvor de holdt ham faſt ved Skuldrene, og en Tredie ſtod foran ham med den opløftede truende Papirſax og ventede paa Ordre til Executionen, imedens Synderen klynkende bad om at maatte beholde ſit Skjæg ubeſkaaret. Omſider, da Spøgen havde varet længe nok, blev han løsſluppet, beholdt ſit Skjæg og fik en Mark til Erſtatning for ſin Skræk og den Munterhed han havde frembragt hos Tilſkuerne.

Den Dag Kronprindſen ventedes, havde min Moder bragt mig ned i et Huus i Kongens Gade, hvor H. K. Højhed ſkulde pasſere forbi ved Indtoget, for at vi fra Vinduet kunde ſee ham. Da han kjørte forbi og fra Vognen hilſede, ſagde man mig, at dette var Prindſen. Jeg raabte: „han ſaae jo ud ſom en anden Mand!“ jeg havde ſnarere troet, at den Lakej med rødt Livrée og trekantet Hat med Sølvtræsſer om, ſom ſtod bag paa Vognen, var Prindſen. Ved Indkjørſelen til Torvet lidt indenfor den daværende Corps de garde (ſenere Brandvagt) og den nuværende Viinkjælder ſtod en Æreport, udſmykket efter Datids tarvelige Leilighed, med Zirater af Blikkenſlager Schøne, hvilken ſenere blev flyttet op paa Kammerherre Bernt

  1. I nuværende Tid vilde den gamle Tigger, hvad det lange Skjæg angaaer, været aldeles á la mode.