Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/128

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
100

Øer, paa hvilke Staden er anlagt, af Naturen ret ſmuk; dog har den fornemmelig ved Kunſt erholdt betydelige Forſkjønnelſer. Vi beſøgte en Søndags-Aften Sommerpalladſets ſtore pragtfulde Have, i hvis ſkyggefulde Alleer en ſtor Deel af Petersburgs beau monde ſpadſerede, og ſom var ſmykket med mange Marmorſtatuer og Floras herligſte Frembringelſer. I rigere Familier finder man altid i Nærheden af et Vindue i Selſkabsſalen en pragtfuld Blomſter-Etagere. Man træffer ſædvanlig Accord med en Gartner, ſom hver Løverdag forſyner den med de ſkjønneſte friſke Blomſter.

En Aften beſøgte vi det Rusſiſke Theater, hvor et franſkt Stykke i fem Acter, og derpaa et Syngeſtykke („Hovmeſteren i Knibe“), begge overſatte paa Rusſiſkt, bleve givne. Omendſkjønt vi ikke forſtode meget af Dialogen, ſaa morede vi os dog fortræffeligt. Declamation og Mimik var livlig og naturligt og Actionen fri og utvungen, ſaa at jeg idet hele Spil fandt megen Lighed med Franſke Acteurers.

Overhoved troede jeg at finde en temmelig Lighed imellem Rusſer og Franzoſer; thi begge Folk ere meget livlige, ſnakkeſalige og af et let Sind. Leiekudſke, Færgemænd kunne ei komme ſammen, uden at Munden kommer paa Gang. De tale med Heftighed og med livfulde Geberder, ſom om de vare i Lidenſkab. Matroſerne paa Skibene, Arbeiderne paa Verfterne larme og ſkrige, ſom om de vare raſende. Intet ſkeer uden Snak. Forøvrigt ere de upaalidelige og ſøge at prelle Enhver. Byder man en Femtedeel af den forlangte Priis, ſaa kan man i Almindelighed regne paa, at man efter endeel Prutten faaer det Forlangte. En Accord med Rorskarle eller Droſchkekudſkene, af hvilke ſidſte der i hver Gade holde et Par Duſin, er en formelig Komoedie. Gauer man paa Fortouget, komme ofte fire, fem eller flere Kudſke (ſædvanlig halvvoxne Drenge) farende, og tilbyde deres Droſchker. Enhver roſer ſin ſom den ſmukkeſte og bequemmeſte, og den Ene overſkriger den Anden. Ofte maa de ſelv lee, naar de ſaaledes gjøre deres heftige Anfald paa den forskrækkede Vandrer. Nu begynder Handelen. Kudſken forlanger 3—4 Rubel; man ſvarer kort: „for meget“, „for meget!“ og gaaer ligegyldig et Par Skridt videre. Han kjører efter og ſkynder ſig at gjøre en ringere Fordring, og man gjentager ſpottende ſit „otſchen dorogo“ (meget for dyrt), og gaaer uden