Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/128

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
100

Øer, paa hvilke Staden er anlagt, af Naturen ret smuk; dog har den fornemmelig ved Kunst erholdt betydelige Forskjønnelser. Vi besøgte en Søndags-Aften Sommerpalladsets store pragtfulde Have, i hvis skyggefulde Alleer en stor Deel af Petersburgs beau monde spadserede, og som var smykket med mange Marmorstatuer og Floras herligste Frembringelser. I rigere Familier finder man altid i Nærheden af et Vindue i Selskabssalen en pragtfuld Blomster-Etagere. Man træffer sædvanlig Accord med en Gartner, som hver Løverdag forsyner den med de skjønneste friske Blomster.

En Aften besøgte vi det Russiske Theater, hvor et franskt Stykke i fem Acter, og derpaa et Syngestykke („Hovmesteren i Knibe“), begge oversatte paa Russiskt, bleve givne. Omendskjønt vi ikke forstode meget af Dialogen, saa morede vi os dog fortræffeligt. Declamation og Mimik var livlig og naturligt og Actionen fri og utvungen, saa at jeg idet hele Spil fandt megen Lighed med Franske Acteurers.

Overhoved troede jeg at finde en temmelig Lighed imellem Russer og Franzoser; thi begge Folk ere meget livlige, snakkesalige og af et let Sind. Leiekudske, Færgemænd kunne ei komme sammen, uden at Munden kommer paa Gang. De tale med Heftighed og med livfulde Geberder, som om de vare i Lidenskab. Matroserne paa Skibene, Arbeiderne paa Verfterne larme og skrige, som om de vare rasende. Intet skeer uden Snak. Forøvrigt ere de upaalidelige og søge at prelle Enhver. Byder man en Femtedeel af den forlangte Priis, saa kan man i Almindelighed regne paa, at man efter endeel Prutten faaer det Forlangte. En Accord med Rorskarle eller Droschkekudskene, af hvilke sidste der i hver Gade holde et Par Dusin, er en formelig Komoedie. Gauer man paa Fortouget, komme ofte fire, fem eller flere Kudske (sædvanlig halvvoxne Drenge) farende, og tilbyde deres Droschker. Enhver roser sin som den smukkeste og bequemmeste, og den Ene overskriger den Anden. Ofte maa de selv lee, naar de saaledes gjøre deres heftige Anfald paa den forskrækkede Vandrer. Nu begynder Handelen. Kudsken forlanger 3—4 Rubel; man svarer kort: „for meget“, „for meget!“ og gaaer ligegyldig et Par Skridt videre. Han kjører efter og skynder sig at gjøre en ringere Fordring, og man gjentager spottende sit „otschen dorogo“ (meget for dyrt), og gaaer uden