Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
97

med Dr. Erman. Han overleverede os fire Brevet til Irkutſk, Jakutſk og Ochotſk, og Erman et til Kamtſchatka, hvori han anmodede Capitain Hagemeiſter, Chef for en Rusſiſk Fregat, Krotkoi, ſom han troede vilde indtræffe der paa ſamme Tid ſom E. at bringe denne min Reiſefælle med ſig tilbage til Europa, hvilket ogſaa ſiden ſkede. „Af ſaadanne Breve kunne De ikke faae formange“ føiede han til. I det han leverede mig mine Misviisningskarter tilbage, ſagde han: „Kan De troe, at disſe Karter have gjort mig ſyg i et Par Dage?“ Han havde nemlig givet det ene Blad til en ung Søeofficier til at copieres, og nogle Dage efter var denne Ofſicier i Admiralens Fraværelſe gaaet ind i hans Contoir og havde taget det andet. Derpaa havde en Engelſk Capitain Widall beſøgt Kruſenſtern, og denne vilde han viſe Kartet; men uagtet han gjennemſøgte alle ſine Sager, og vendte op og ned paa alle ſine Papirer, var Kartet ikke at ſinde. „Den Tanke“, ſagde han, „at jeg ved Uagtſomhed ſkulde have ladet mig det af en Fremmed betroede Arbeide forkomme, ærgrede mig ſaaledes, at jeg blev ſyg, og maatte ſøge Sengen. Førſt den følgende Dag, da min Lieutenant bragte mig begge Blade tilbage og forklarede mig Sagen, ſtod jeg igjen op“. Da vi havde taget Afſkeed, og vare komne ud i Newſki-Perſpectiv, ſom gik langs med Admiralens Have, bleve vi kaldte tilbage af en Betjent, ſom ſagde os, at Admiralen ønſkede endnu at tale et Par Ord med os. Strax efter ſaae vi ogſaa Admiralens Hoved over Stakittet, og blev af ham under venlige Undſkyldninger anmodede om, endnu engang at vende tilbage, da hans Frue gjerne vilde ſige os Farvel. Da vi kom ind, traadte den elſkværdige Dame med Taarer i Øinene os imøde, og ønſkede os al Lykke til vor foreſtaaende beſværlige Reiſe. Hun tilføiede, at hun havde en Søn, der ſom Søcadet var ombord paa det Rusſiſke Skib, ſom ſandſynlig vilde optage Dr. Erman, og at hun nu, bekymret over denne Søns Skjæbne, i Phantaſien havde gjennemgaaet alle de Farer, ſom man paa en ſaadan Reiſe, ſom den, hvilken vi vare i Begreb med at udføre, kunde være udſat for. Da jeg, rørt over denne venlige Afſkeed, tog hendes Haand og kysſede den, bukkede hun ſig og kysſede mig paa Kinden. Det var førſte Gang, at jeg blev bekjendt med denne Rusſiſke Skik. Miniſteren Suchtelen i Stockholm havde allerede

Hanſteens Reiſeerindringer.