Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
91

Bøder. Det værste var, at vi ikke forstode disse Mennesker, ligesaalidt som de os, saa at alle Forestillinger vare forgjæves. Vi maatte henvende os til en Tydsk Mægler paa Stedet, som forfattede en Fortegnelse over alle de af os medbragte Sager, og inden disse og alle andre Formaliteter vare bragte i Orden, forgik næsten to hele Dage, saa at vi først den 10de om Middagen kunde segle videre. Men nu var Vinden sprunget om, saa at vi først naaede Petersburg om Aftenen Kl. otte, og ankom uvaskede og ubarberede til en Tydsk Hotelvert Heide paa Wasilii-Ostrow, en af de Øer, paa hvilke Hovedstaden ligger. Under Indseglingen stod Aftensolen i Vest bag os, og foran os laae mod Øst den uhyre Keiserstad i Glands af den allerede lavt staaende Sol, hvis Straaler tilbagekastedes af de stærkt forgyldte Kuppler og spidse Taarnspire. Høie Palladser i en mere storartet Stil, end jeg nogensinde før havde seet, alle byggede af en gulagtig Sandsteen, mange med næsten græsgrøn Tagbedækning, viste sig for vore forundrede Blikke og gjorde en imponerende Virkning.

Indklareringen ved Kronstadt og Udklareringen i Petersburg var forbundet med saa mange Vanskeligheder og Vidtløftigheder, at jeg, hvis jeg før havde haft en Anelse derom, vist længe vilde have betænkt mig paa, at foretage denne Reise. Da jeg traadte ind i Toldboden i Petersburg, bleve Kufferterne gjennemrodede og mine faa Bøger borttagne og plomberede, for at sendes til Censur-Commissionen. Det hjalp intet at jeg viste Betjenterne, at det kuns var Logarithmetabeller og astronomiske Aarbøger, som indeholdte lutter Tal, tillige nogle Bind af Schumachers „astronomische Nachrichten“, en Russisk Grammatik og et Bind af Münsters Prædikener; de skulde alligevel underkastes Censur! Endelig kom vi til en Pakke indbundne Bøger med reent Papir, bestemte til deri at antegne Observationerne; jeg spurgte, om disse ogsaa skulde sendes til Censuren; men de bleve dog frigivne. Mine Chronometre vilde man tage fra mig, for at indspærre dem tilligemed de øvrige Instrumenter i et Pakhuus. Men da jeg herved bemærkede, at saa maatte man ogsaa indspærre mig i Pakhuset, saasom de hver Dag skulde optrækkes, var man saa naadig, at tillade mig at tage dem med til Hotellet.

En heel lang Uge gik jeg eller Lieutenant Due hver Dag til