Understøttelse af Kong Carl Johan trykt paa Tydsk under Titel: „Untersuchungen über den Magnetismus der Erde“.
Efter min Ansættelse i 1814 ved det nystiftede Norske Universitet fortsatte jeg Studiet af Jordens magnetiske System, især med Hensyn paa den magnetiske Krafts Størrelse (Intensiteten). Paa forskjellige Reiser i Norge, Tydskland og rundt om den Bothniske Bugt anstillede jeg selv Iagttagelser, og formaaede forskjellige af mine videnskabelige Venner, som jeg udrustede med Apparater, til at anstille lignende Iagttagelser paa Reiser i England, Tydskland og Italien. Det vigtigste Bidrag fik jeg af den Engelske Søecapitain Phillip Parter King, som fra 1826 til 1830 foretog en videnskabelig Reise fra London langs Kysterne af Sydamerika til Valparaiso, og var udrustet med et af mine Apparater. Ved Hjælp af disse Iagttagelser forsøgte jeg for første Gang at forestille en Deel af Intensitetssystemet paa to specielle Karter; det ene fremstillede de isodynamiske Linier[1] i Nordamerika, en Deel af Sydamerika, det Atlantiske Hav og hele Europa; det andet Liniesystemet om Nyholland.
Da imidlertid det magnetiske System var aldeles ubekjendt i hele det Russiske Rige ligefra Petersburg til Kamtschatka, saasom der i hele Sibirien kuns var anstillet Observationer over Misviisningen paa nogle faa Punkter i Aarene 1761, 1769 og 1805, men ingen over Inclinationen og Intensiteten, og det for at bestemme Beliggenheden af den Sibiriske Magnetpol var aldeles nødvendigt, at erholde Iagttagelser fra denne Deel af Jordens Overflade, saa forestillede jeg Hans Majestæt Kong Carl Johan i Aaret 1824, hvor nødvendigt det var for en tilkommende Theorie af Jordmagnetismen, at undersøge det magnetiske System paa denne store Strækning. Jeg anmodede ham om, at fremsætte for det næstkommende Storthing et Andragende om Bevillingen af en passende Sum til denne Hensigts Opnaaelse. Hans Majestæt gik med sin sædvanlige Agtelse for videnskabelige Foretagender
- ↑ Linier, som forbinde alle de Punkter paa Jordens Overflade, hvor den magnetiske Intensitet har samme Styrke Magazin for Naturvidenskaberne 7de Bind 1825; Poggendorff’s Annalen 9de Bind 1827; Schumachers astronom. Nachrichten 9de Bind.
